MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

— 49 —

Og denne Følelse respekteredes ogsaa af Mestrene, der fra deres egen Svendetid havde bevaret ikke saa lidt af den zünftige Natur i sig. Da Mester Mathias Bock en Gang (1738) lod sig henrive til at sige om en Soldat, som han brugte til at rive sine Far­ ver, at han holdt ham lige saa god som en Svend, da dømte Lavet ham til en Bøde paa 4 Dir. »for sin uanstændige Tale til Svendene.« Og Mestrene gav ogsaa Svendene Medhold, naar de vægrede sig ved at optage ikke-zünftige Elementer indenfor deres Rækker. Da der saaledes i 1751 kom en Malersvend fra Danzig, der havde udlært hos sin udenfor det derværende Lav staaende Fader, nægtede Svendene at »anerkende ham for gyldig«. Vedkommende Svend havde ikke udlært paa rette Maade. Vilde han regnes for god, maatte han finde sig i at staa 3/4 Aar i Forbund, hvilken Skæbne den Danziger Svend da ogsaa underkastede sig. . Og dette Tilfælde er ikke enestaaende. Der findes flere af samme Slags, og lige til sidst i Aarhundredet faar Sven­ dene Ret1). Flvor solidarisk Svendene stod, og med hvilken Iver de holdt paa, at der overalt fulgtes fælles Regler, i Indland som i Udland, leverer Malersvendene et morsomt Eksempel paa. I Hamburg, Lübeck og Danzig havde der ved de der- ’) Det var for at undgaa denne Skæbne for deres Udlærlinge, at talrige Mestre i Provinserne, hvor I?av ikke fandtes, lod sig optage i Lavet i Kjøbenhavn.

4