MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

59 —

—

To Gange indgik Malerlavet med allerunderdanigste Fore­ stillinger 0111 den store Afbræk og Fordærv, »Frihederne« vilde medføre for dem, men begge Gange henlagdes deres Andragender, uden at der trods Magistratens Støtte blev givet dem Svar. I sin Erklæring over det sidste udtalte Stampe, at der var ingen Grund til at tageHensyn til Klagen, da Malerlavet ligesaa vel som andre Lavkunde taale Frimestre. Intet kunde da mere hæmme denne Haandværkernes Pariakaste. Ustandseligt rykker dens Tropper frem, »kaster sig i Støvet for Landsfaderens Fødder« og anraaber med grædende Taarer om Brødet. Mærkværdig er den Masse Svagheder, de alle er behæftede med. Snart er det Øjensvaghed og lamme Hænder, snart »incurabel Sygdom«, men alle er de naturligvis saa yderlig forarmede, at de ikke har Raad til at forfærdige Mesterstykke, og alle har de fattige Forældre, Kone og mange Smaabørn at forsørge. Selvfølgelig var der ogsaa dem, og maaske ikke saa faa, i denne Flok, der ikke kunde lave Mesterstykke og derfor beraabte sig paa Uformuenhed for at slippe. Gang paa Gang fremhæver Oldermændene i deres Erklæringer denne Side af Sagen, og paaviser, hvor billigt det i Grunden var at blive Mester, og at enhver nogenlunde flittig og sparsommelig Svend med Lethed kunde drive det dertil. Der er al Grund til at tro, at Oldermændene havde Ret i denne Betragtning. De kendte sikkert ret godt Ansøgerne og vidste, at mange af dem var daarlige Subjecter. En Gang imellem kommer Forargelsen da ogsaa kraftigt frem. »Suplicanten har«, hedder