MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

— 72 —

altfor mange uduelige at blive Lavsmestre, sig selv og Stadens Befolkning til Skade. Erklæringen kom imidlertid ikke Akademiet i Hænde fordi »Cancelliraad Høyer vilde ej modtage det, saasom Direk­ tionen havde en Gang besluttet, at hvad Forslaget indeholdt, skulde efterleves«. Oldermanden lod sig imidlertid ikke nøje med den Be­ sked, men gik atter næste Dag med to af Bisidderne til Akade­ miet for at tale med Direktøren. »Men som han var paa Landet fik vi det til Svar, at Direktionen tog ej herefter noget Mesterstykke, uden at der fulgte noget af det med, som Pro- Memoria indeholdt«. Den 28. holdes da Lavssamling »for at give dem Akade­ miets Mening tilkende, og 0111 vi skal følge Lavsartiklerne, eller hvad Akademiets Forslag lyder«. Resultatet blev, at Oldermanden skulde søge Hjælp hos Magistraten. Den 4. Juni henvendte Oldermanden sig da paa Raadhuset, men Overpræsidenten var ikke tilstede; han kunde komme igen næste Mandag. Den 7de møder Oldermanden atter, men igen forgæves, fordi Overpræsidenten var paa Landet. Endelig den 9de havde han Held med sig, men den Besked, han fik, var ikke opmuntrende. »Naar Direktionen for Akademiet ej foreslog Malerlavet andet end hvad disse Tiders Brug var i Moden«, lød Svaret efter Referatet i Lavets Protokol, »fandt de (Magistraten) ej heller nogen Utiibørlighed deri, og som vi endvidere forestillede Præsidenten, at den fjerde Post af Direktionens Forslag, som handler 0111 Bron- cering og alle Slags Forgyldning kunde ej passe sig til Mester-