MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

74 —

-

Fra alle Sider føres der da ogsaa i den sidste Flalvdel af 18de Aarhnndrede saa enstemmige Klager over Haandværkernes Daarlighed, deres Mangel paa Foretagsomhed og Udholdenhed, at man nødes til at tro paa Sandheden deraf. Lavsvæsenet var som et gammelt Træ, der er gaaet Orm i, som ædes op indvendig fra. Det kunde ikke mere sætte friske Skud, og de Stiklinger, der podedes paa den gamle Stamme, var af simplere Art og satte kun usle og vantrevne Frugter. Det gamle Træ var ved at visne. Intet Steds spores dette klarere end paa Faguddannelsen. Den var saa slet som vel mulig. Uagtet Malerlærlingene længe før det var Tilfældet i andre Fag havde aflagt Svende­ stykke og lige siden 1752 havde faaet Tegneundervisning paa Kunstakademiet, kan der paavises en stadig Nedgang i faglig Dygtighed, dels fordi Tegneundervisningen næppe blev drevet med særligt Hensyn til den faglige Uddannelse, Malerne skulde have, og dels fordi Uddannelsen paa Værkstedet, Grundvolden for det hele, faktisk blev ringere, eftersom Tiden gik. I Begyndelsen af det 19. Aarhundrede hører vi 0111 de udlærte Svende, at de efter en Læretid paa 5—7 Aar »ofte ikke forstaar det ringeste af, hvad en Svend bør vide«. I det sidste Aarti af 18. og det første Aarti af 19. Aar- hundred forkaster Kunstakademiet over Halvdelen af de ind­ leverede Mesterstykker, og om enkelte af de antagne erklærer det, at de fandtes saa maadelige, at de burde have været kasserede, men at man har ladet Naade gaa for Ret. Man kan da gætte sig til, hvorledes Gennemsnittet af Mesterstyk­ kerne har set ud.