MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

— 77 — eller ikke kom i Betragtning, tro vi, vilde hæve sig selv, naar Opsigten med Mesterstykkernes Forfærdigelse blev nøjagtigere end man har Aarsag at formode, den hidtil har været«. Denne Skrivelse kaster et skarpt Streiflys over de indre Forhold i Lavet. Flvis der ikke havdes Bekræftelse derpaa fra andre Sider, kunde man være fristet til at tro, Akademiets Kritik var noget overilet. Men det var den ingenlunde. Af Lavets egen Protokol faar man ikke saa faa Vink om, hvor vidt fremskreden Demoralisationen i Virkeligheden var. Endog paa det Omraade, som hidtil havde samlet alle de rigtige gamle Lavsmestre — Mesterstykket. Som antydet i Slutningen af Akademiets Skrivelse gik der de værste Misligheder i Svang. Ofte synes det at have været Tilfældet, at Mesterstykkerne slet ikke var lavede af de paagældende selv. Og selv om Udførelsen af Mesterstykket foregik i Oldermandens Flus under Kontrol af de udvalgte Skuemestre, saa lod det sig nok gøre, mer eller mindre aaben- lyst, at faa en Ombytning foretaget, inden Stykkerne gik til Akademiets Bedømmelse. I en Klage fra 1815 hedder det, at det flere Gange skulde være sket, at Mestre, der havde faaet deres Prøver anerkendte af Akademiet, ikke vare i Stand til at gøre Mesterstykket 0111 en anden Gang. Da en Svend i Aaret 1810, 14 Dage efter, at han havde faaet sit første Mesterstykke forkastet, indsendte et andet fuldt antageligt, ytrede Akademiet med slet dulgt Ironi sin For­ undring over, at han i saa kort en Tid havde gjort en saa stor Fremgang. Det, der forbavser allermest, er dog, at Lavet ingenlunde