MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

— 8o —

været hidtil. Det lokkede ikke synderligt at blive Mester; Fortjenesten var kun ringe og Byrderne større. Svendene foretrak ofte at blive Frimestre. Det var for det meste lige saa sikker en Levevej, og det kostede ikke saa meget. Men netop fordi Udsigten til bedre Forhold var saa slette for Svendene, var Grundene til at opsætte Ægteskabet saa meget ringere. Desværre har vi ikke statistisk Materiale, der kan oplyse os om, hvormange gifte Svende, der fandtes og hvor stort et Procenttal, de udgjorde af hele Svendeklassen. Sikkert har det ikke været et ringe. Om ikke paa andet, saa kan man spore det af det stærke Modsætningsforhold, der dannede sig mellem de gifte og de ugifte Svende. De gifte Svende blev en Kaste for sig, og som Regel holdt de zünftige Svende ikke af at arbejde sammen med dem, ja i enkelte Fag vilde de ugifte Svende end ikke være i Lav sammen med dem. Blandt Snedkersvendene var der i den Anledning 1780 stor Staahej, men de ugifte fik deres Vilje. Mere roligt er det gaaet af hos Malerne. Men ogsaa hos dem var de gifte Svende udskilte, saaledes at Svendelavet kun bestod af ugifte Svende. Man tager næppe Fejl i, at denne Udsondring skyldes zünftige Fordomme. Ganske vist hedder det i en Erklæring fra 1800, afgivet af Oldgesellerne i Anledning af et Forslag om, at de gifte Svende atter skulde optages og yde Tidepenge ligesom de ugifte, »at en gift Svend har altid ved Malerne været lige saa meget anset som en ugift«, men nogen Grund til Adskillelsen formaar de ikke at angive, »da det nok er en