MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

— 2 — tilberede Farver, derom har vi et interessant Vidnesbyrd i et af en tysk Præst, Theophilus, i det n . Aarhundrede for­ fattet Værk, hvori der gives indgaaende Undervisning i de fleste Kunsthaandværks Teknik og navnlig en udførlig Be­ skrivelse af, hvorledes de forskellige Farver skal tilberedes1). Ogsaa danske Præster har givet sig af med Kunsthaandværk. I Nationalmuseet i Kjøbenhavn findes saaledes et Sakramenthus og en Kiste fra Begyndelsen af det 16. Aarhundrede, der ved paamalede Indskrifter fortæller, at de er gjort af Præster. Men har Gejstligheden givet sig af med Snedkeriet, er der Grund til at formode, at den ogsaa nu og da har taget Penslen i Haand. Navne paa faguddannede danske Malere kender vi saa godt som ikke, og støder man ogsaa en enkelt Gang paa et, saa ved man intet 0111, hvilke Værker, der knytter sig dertil. Om Dannelse af Gilder eller Lav af Malere kunde der da slet ikke være Tale. Der var altfor lidt Arbejde, Forhol­ dene var for smaa og Tiderne for knappe, til at Malerne har kunnet slaa sig ned paa ét Sted og leve af, hvad Befolknin­ gen dér vilde tinge med dem 0111. Endvidere maa man huske, at det Omraade, ikke blot herhjemme, men ogsaa i de store Kulturlande, Malerhaandteringen spændte over, var langt snævrere begrænset end nu, og næsten udelukkende omfat­ tede Arbejder af dekorativ Natur. Foruden Dekorering af Vægge og en Gang imellem et Staffelibilled var der ikke meget andet end Manuskriptillumineringen, der hørte Ma­

T heoph ilu s P resbyter: Schedula diversarum artium , herausgeg. von A lbert lig. W ien 1874.

i