MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

keligheden havde enhver »ærlig« Haandværkers Foragt. De rigtige zünftige Svende, der dannede Svendelavet, de havde dog før kunnet holde deres Sti ren, men nu paalagde For­ ordningen dem at tage mod enhver som helst, der meldte sig, uden Hensyn til om han havde udstaaet den reglementerede Læretid eller taalt den Skærsild, som enhver honnet Svend burde gennemgaa. Indenfor Malersvendenes Kres var man højst utilfreds med denne Del af Forordningen og prøvede ogsaa ved Lej­ lighed paa at sætte sig herimod. Det var i Avgust 1813. En Svend ved Navn Carl Zetterstein forlangte sig indskrevet i Henhold til § 6 i Forordningen af 21. Marts 1800 uden at han havde udstaaet den sædvanlige Læretid. »Men førend dette skete«, hedder det i Oldermandens I. F. Repholtz* Klage, »blev der af de forsamlede Svende aldeles uventet og paa den mest usømmelige og lovstridige Maade gjort Indsigelse derimod, under den ligesaa urimelige som uhjemlede Paastand, at han skulde skaffe Attester for sit foregaaende Forhold, uden hvilke de med en Enighed og Bestemthed, der tydeligen røbede overlagt Ondskab og Chicane mod ham aldeles nægtede at admittere hans i enhver Henseende upaaklagelige Svendestykke«. Forsamlingen maatte ophæves, og de to Oldgeseller, den danske og den tyske, afleverede Nøglerne til Laden, ligesom Svendene enstemmigt erklærede ikke at ville betale Tidepenge, saafremt Zetterstein skulde optages. Det var jo den rene Rebellion, og for Oldermanden var der intet andet at gøre end at klage til Politiretten over samt­ lige de 33 Svende, som havde været tilstede. I Forhørerne forsvarede Oldgesellerne deres Fremgangs-