S_Københavnerliv_1912-1920

■9’ 5 Klokke, ring Fred i vor fejdende Tid

E. 13’s Endeligt. Et Øjenvidnes Beretning.

N o g le d a n s k e F is k e re , Jens Jen­ sens B a a d e la g fra D r a g ø r , la a v e d S v a n e k la p p e rn e i N æ rh e d e n af K a m p s te d e t, o g de fo rtæ lle r, at T y ­ s k e rn e g a v E . 13, h v o r f r a d e t e n ­ ge lsk e F la g v a je d e , d et g la tte L a g e fte r m e d S ig n a le r at h a v e b e o rd re t M a n d s k a b e t til o m g a a e n d e at f o r ­ la d e U n d e rv a n d s b a a d e n . D e t fø rs te S k u d s p lin tre d e K o m ­ m a n d o b ro e n , o g stråles e fte r h ø rte s en v o ld s o m E k s p lo s io n , og m a n saa F la m m e rn e slaa u d g e n n e m U n d e r- v a n d s b a a d e n s D æ k . D e d a n sk e F i ­ sk e re satte a lle S e jl o g A a r e r til fo r at k o m m e v æ k fra d e fa re fu ld e O m ­ g ive ls e r. D ra m a e t v a re d e k u n n o g le g a n sk e fa a M in u tte r, saa d a m p e d e d e ty s k e T o rp e d o b a a d e s yd p a a . E 13 lig n e d e et S o ld , saa g e n n e m ­ h u lle t v a r U n d e rv a n d s b a a d e n . P a a D æ k k e t la a d e D ø d e o g S a a re d e , da d e n d a n s k e T o r p e d o b a a d » S tø re n « n æ rm e d e sig B a a d e n . F e m te n E n g læ n d e re m is te d e L iv e t.

Billedet er taget umiddelbart efter, at den engelske U-Baad »E 13« er bleven slæbt i Havn. Man ser U-Baaden gennemhullet af Granat-Skild.

øjeblikkets mest populære Sang.

„Klokke, ring Fred“ Paa Wilh. Hansens Musikforlag har Kompo­ nisten Sophus Andersen udgivet en ny Sang »Klokke, ring Fred« til Tekst af Josias Bille. Den iørefaldende Melodi og de rørende Vers har i den Grad ramt Stemningen i Befolknin­ gens brede Lag, at Sangen er bleven uhyre populær og synges overalt.

J o sia s B ille.

S o p h u s A n d ersen .

Kald alle Minder om Kærlighed frem, kald paa de Længsler, vi har til vort Hjem, mind om den Hustru, som græder i Bøn, mind om den Moder, som elsked sin Søn. Ring, Klokke, lydt over Hærenes Tal, ring gennem Hjertets forhærdede Skal, f r i vore Sind fo r den tærende Splid, Klokke, ring Fred i vor fejdende Tid.

ING, Klokke, lyd t over Land, over By, meld om en blaanende Himmel bag Sky,

ring f o r de Sjæle, som stønner i Strid, Klokke, ring Fred i vor fejdende Tid.

Dybt skal du ringe i Sjælene ind, nævne det bløde, vi bær i vort Sind, kalde paa alt, som kan stemme til Fred, vende vort Had til Fordragelighed.

Josias Bille.

IO I