S_Københavnerliv_1912-1920

Gullasch Baronerne muntrer sig! 1916

hævnede sig ved at købe den Ejendom, Gene­ raldirektøren boede i — og sige ham op. Og det er i disse Tider ikke til at opdrive en ordentlig Lejlighed. Menig — og Millionær. En kendt Veksellerer, der for Tiden er ind­ kaldt til Sikringsstyrken, bad forleden sin Kompagnichef om Tilladelse til at lage til Kø­ benhavn hver Dag for at gaa paa Børsen. — Hvad er D e? spurgte Kaptajnen.

— Millionær! Hr. Kaptajn. Kaptajnen spurgte forbløffet: — Millionær?

— Ja, men det bliver jeg ikke ved at være ret længe, hvis jeg ikke maa faa Lov til at passe min Forretning. Han fik Tilladelsen.

Alexandra! — næh, Du behøver ikke at komme herind, min Pige — sig mig bare, hvad det var, den Herregaard hed, Far købte i Gaar! (Blæksprutten.) Dagligt Liv i det overstadige København. Gullaschens Rædsels-Regimente. De Folk, der har tjent deres Penge paa Eksport af Fødemidler og andre Krigsfornødenheder, breder sig nu ikke alene i det offentlige Liv men ud over det ganske Land, hvor de køber store Godser og gamle Herre­ sæder. Familier, der normalt kunde nøjes med 3—4 Værelser, skal nu absolut have et Slot. Det slaar lige til,— ! Den H erre, der farnylig købte et af Nord­ jyllands ældste Godser, har holdt et flot Gul­ laschgilde, hvor en af Adspredelserne var at skyde til Maals efter fulde Champagneflasker, fordi »det giver saadan et sjovt Knald, naar de eksploderer «. Den samme H erre var forleden i Byen for at købe Gramm ofonplader til Festen. Det blev 417 K roner. Da man ikke kunde give tilbage paa en 500-Kroneseddel, jog han sin Stok gen­ nem den store Spejlglasrude og sagde: iSaa passer Pengene!t * I Esbjerg har en Fiskerdreng, der var be­ gyndt paa Eksport for sig selv, gjort sig be­ mærket ved at lægge 100-Kronesedler paa Smørrebrødet. * I Anledning af Kaféernes tidlige Lukning er det blevet m oderne, at Gullaschbaraner efter Lukketid engagerer hele W ivels Orkester med Tippe Lumbye i Spidsen til at spille hjemm e i Luksuslejlighederne. En Børsspekulant, der var ansat i Stats­ banerne, fik Valget imellem at høre op med Børsspillet eller at forlade sin Stilling. Da han ikke frivillig vilde gaa, sagde Generaldirektør Andersen-Alstrup ham op. Børsspekulanten

Sa’e De Gullasch? Næ, De maa re- nok undskylde, mig og min Mand har ærligt tjent sine Penge paa Bør­ sen. (Blæksprutten.) En mærkelig Annonce. I forskellige Blade findes i Dag en Annonce, der ser saaledes ud: Telefon Apparat med en lille Villa straks til Salg. Nærmere ved Henvendelse til G. Gregersen, Lille Strandvej 2B, 1, Hellerup. Hvornaar mon man ser en Bukse­ knap med tilhørende Kjolesæt aver­ teret til Salg?

4-dobbelt belagt. Et Selskab af Gullasch-Baroner spiste for­ leden hos Krog. Man begyndte med et Stykke »Smørrebrød«, der saa saaledes ud: Ristet Brød, smurt med Gaaseleverpostej, belagt med fersk Laks, ovenpaa en Østers og det hele strøet med Kaviar.

>t af Værelserne paa Hotel Monopol lader Skand. Grammophon Aktie- skab for Tiden optage nogle Plader. Her ses Carl Alstrup indsynge de ste Scala-Schlagere, medens Emil Reesen — yderst t. h. — dirigerer Or­ dret Bemærk det sindrige Arrangement med Tragtene der fører ind til tnaelsesavvaratet i det andet Værelse, som er skjult af et Tæppe for Døren.

12 5