S_Københavnerliv_1912-1920

I9I7 Den litterære Nobelpris til Danmark!

Serveringsdamer paa vore Caféer. Demonstrations - Spektaklerne aßest af Fred og Forsoning.

Henrik Pontoppidan og Karl Gjellerup skal dele Aarets litterære Nobelpris, Hædersgaven er paa 70.000 Kr. til hver.

folkelige Digtning, der for Tiden har en Blomstringstid hos os, en Digtning, der uden at miste sit folke lige Præg altid har haft Kunsten som Maal. Hvad der duer i den, er hentet lige op af vor egen Muld. I Anledning af Nobelprisens Ud­ deling rejser Spørgsmaalet sig, om ikke en saadan Hædersgave burde gøres skattefri. De 70.000 Kr., der gaar her til Landet som Henrik Pontoppidans Andel — Karl Gjelle­ rup er jo bosat i Dresden — vil blive stærkt beskaaret af Skatten.

Henrik Pontoppidan.

9. November. D et svenske Akademi har nu be­ sluttet, at den litterære Nobel­ præmie i Aar skal deles mellem Karl Gjellerup og Henrik Pontoppidan. Henrik Pontoppidan udtaler: — Jeg er naturligvis glad for Ud­ mærkelsen, og det ikke alene af pri­ vate Grunde. Gjellerups Kunst har jo sine vidt forgrenede Rødder i den klassiske Jordbund. Jeg modtager min Del af Nobelprisen som en Anerkendelse af den hjemmegroede,

En af de nye Servitricer paa Industricaféen.

Trods al Uro og alle P rotester har fem af Københavns største Caféer Og Restauranter — Paladshotellet, Ang- leterre, Industricaféen, Wivel og Na­ tional — ansat kvindelig Betjening i Lighed med, hvad man ser i Sverige, i Schweiz og i mange andre Lande. Det er D irektør Carl Jørgensen i In­ dustricaféen, der har været F ore­ gangsmanden og som nok engang vil høste Laurbærrene for denne Re­ form , ligesom han nu har maattet døje mange urimelige Ubehagelig­ heder i den Anledning. De unge Pigers — Servitricernes — Tilsynekomst kan kun glæde Pub­ likum, som finder det behageligt at blive opvartet af en net og nydelig ung Pige i en tækkelig Dragt. Ser­ vitricerne er selv særdeles tilfredse med Forholdene, dels er deres A r­ bejde lagt udmærket til Rette af V ær­ terne, dels er Publikum velvilliat overfor dem, og sidst, men ikke mindst: deres mandlige Kolleger har ikke lagt dem et Halmstraa i Vejen, men tværtimod vist dem et udmær­ ket Kammeratskab. De grimme D e­ monstrationsoptøjer, som de første Dage jog Servitricerne en Skræk i Livet, vakte blot det bedre Publi­ kums Harme, og nu synes der kun at herske Tilfredshed blandt alle Parter.

Ned med Serveringsdamerne: Piccoloernes Fagforening afholder Protestmøde. (Tegning af Jensenius i »Blæksprutten«),

176