S_Københavnerliv_1912-1920
1919
Freden
og Fredens Velsignelser
—
DesidsteKrigsfanger.
18. Ialt har 50.000 Krigsfan ger passeret København paa Vejen hjem. Af disse er de 40.000 engelske, og da den sidste Englænder nu er afgaaet, gav den herværende britiske Lega tion i Aftes en Fest for at sige Danskerne Tak for Gæstfrihed. Først var der en Middag i Hotel d’Angle- terre, og bagefter — Kl. 10 Aften — en Reception med Dans i det engelske Ge sandtskabspalæ. Ved Mid dagen præsiderede den en gelske Minister ad interim, Lord Kilmarnock, der har overtaget Forretningerne, efter at Sir Ralyh Paget er afrejst til Sydamerika. Lorden holdt en meget hjertelig Takketale, i hvil ken han priste Danmark for Landets store Hjælp somhed. Udenrigsminister Scavenius svarede, og se nere holdt Prins Aage paa Engelsk en Tale for Damerne. Det er første Gang, at der siden Krigens Udbrud har været stor Fest i den engelske Legation. Nu mærker man, at Freden er kommet, og at de gamle Traditioner fra før 1914 hol des i Ære. Der er kommet Benzin! Bilerne kører igen 1 Morgen, 4. Februar. Benzinnævnet holdt i Gaar Møde, og der blev truffet vigtige Beslutnin ger, som vil vække Glæde hos alle Københavnere. Der vil i Dag blive udleveret saa store Kvanta Benzin, at Kørslen med Droskebiler praktisk talt vil kunne genoptages i fuldt Omfang fra i Mor gen. Ogsaa Omnibilerne vil fra i Morgen kunne komme i Gang. I denne Forbindelse kan vi oplyse, at Petroleums-Rationering med Mær ker nu er helt ophævet. De Hand lende maa nu udlevere saa stort et Kvantum Petroleum til Belysning og andet Brug i Hjemmet, som efter deres Skøn svarer til Kundens nor male Forbrug. Til teknisk Brug maa der udleveres indtil 40 Liter Benzin pr. Maaned; vil man have mere, maa man til Nævnet derom. Bestemmelsen om, at Elektricitets værker, der drives med anden Kraft end Oliemotorer, ikke uden Inden rigsministeriets Samtykke maa etab lere nye Tilslutninger, er ophævet.
Jublende hilser København Nytaaref og Freden. 1. Januar. I Aftes fejrede Københavnerne Freden i en overstrømmende Hilsen til det nye Aar. Endelig kunde de feste med god Samvittighed, thi de hjemlige Bombeskrald overdøvedes ikke mere af Braget fra Bomberne langs en kæmpende Front. Dette var jo F r e d s a a r e t , og det hilstes i Begejstring. Alle Restauranter var fyldte af glade Mennesker, og hvad der i Aar gav Billedet sin særlige Karakter, var de Fremmede: De hjemvendende franske og engelske Officerer, som efter Fange lejrenes Savn nu dobbelt forstaar at nyde den danske Gæstfrihed. Paa Hotel d'Angleterre var der arrangeret et højtidsfuldt Optog: Krigsguden M a r s fulgt af F r e d e n s G u d i n d e og hendes Damer. Under dyb Stilhed knælede Krigsguden ned foran den skønne Fredsgudinde, og mens han overgav hende sit Sværd, bekransede hun hans Pande med Laurbærblade. Da Klokken slog 12, steg frem af et Babelstaarns Sprogforvirring et eneste Ønske sagt paa mange Sprog. Og under Champagneproppers Knald gled det nye Aar ind.
N. Andersen
Etatsraad H.
bliver Didder af Elefantordenen.
Blandt de frem - danske Mænd, som har gjort en personlig Indsats fo r at fø re Danmark frelst igennem Krigs- aarenes mangfol dige Vanskelighe der, staar i første Række Østasiatisk Kompagnis Skaber og Leder, Etats raad H. N. Ander sen. Det vil vække almindeligT ilfreds hed i alle Kredse, at Hans Majestæt Kongen har ud nævnt Etatsraad Andersen til Rid der af Elefantorde nen som et sunligt Bevis paa Natio nes Anerkendelse. staaende
I »Blæksprutten« har Alfred Schmidt moret sig med denne Fantasi over Etatsraad Andersen, der præsenterer den siamesiske og danske »Elefant« for hinanden.
2 IO
Made with FlippingBook