S_Københavnerliv_1912-1920

•91? Frederiks Hospital — Danmarks Sofus

Danmarks Folketal passerer de 3 Millioner. Vi har været 40 Aar om den sidste Million. 20. Juli. Statistisk Departement har, paa Grundlag af Opgørelsen over Antal­ let af Fødsler og Dødsfald samt over Udvandringen, regnet ud, at det danske Folketal den 1. Juli i Aar var 3.023.000. I Fjor ved samme Tid var det 2.990.000. Tilvæksten i det sidste Aar er altsaa 33.000 Mennesker eller 1,10 Procent, hvilket er noget mere end de to foregaaende Aar, men dog mindre end i Tiaaret før 1915, hvor den aarlige Tilvækstprocent svin­ gede melleem 1,15 og 1,30.

I 1801 var Folketallet i det nu­ værende Danmark 929.000. I 1840 var det steget til 1.289.000, i 1880 til 1.969.000. Der var altsaa forbrugt 80 Aar om at komme op fra den ene Million til de to. Den sidste Million har vi været ca. 40 Aar om. GlUckstadt køber Frederiks Hospital og skænker det til Kunstindustrimuseet. 12. Juli.

Selv om Hans Majestæt Mefisto havde forsynet alle Helvedes Djævle med Stortrommer og Trækbasuner og sluppet dem løs paa Idrætsparkens Fod­ boldbane under Landskampen mod Sverige den 5. Juni, havde han ikke for- maaet at overdøve det eventyrlige Brøl, der steg op fra »Folkets Langside« — og de tre andre Sider, alle de tre Gange, Bolden havnede i det svenske Net. Dagens Helt var Sophus Hansen, der ved denne Lejlighed fejrede Jubilæum som international Maalmand. Ikke é e n Bold fik Lov til at passere ind i hans Maal, og alt Folket hyldede ham — paa Billedet man ser hvordan.

Københavnerinder af i Dag. En Udlænding kan ikke komme til Køben­ havn uden at beundre Københavnerinden. Hun er sød og hun er chic — og saa kører hun paa Cykle. Det sidste forbløffer de fremmede mest. Det er maaske mindre praktisk, at hun cykler med de enormt store Hatte, som Moden kræ­ ver — men paa det Punkt giver hun sig ikke. Og at hun klarer ogsaa dette Problem med Ynde ses af nedenstaaende Tegning af Val­ demar Andersen.

ver Udtryk for, er efter min Mening af en saa stor kulturel og ansporende Betydning, at jeg gerne vil bidrage mit til, at Museet faar saadanne Pladsforhold og Udvidelsesmulig­ heder, at de størst mulige Kredse let kan jaa Adgang til at drage Nytte af Museet. Ud fra disse Betragtninger til­ byder jeg herved Det danske Kunst- industrimuseum Matr. Nr. 1V2 F „ kaldet »Grønnegaardem med de fire Bygningskomplekser, der omgiver denne, uden noget Vederlag — med de Servitutter, der hviler derpaa — paa Betingelse af, at Museet, saa snart de nævnte Ejendomme kan stilles til Disposition, indretter disse til Mu­ seets Enebrug. Æ rbødigst E. Gliickstadt. A letrup b liv e r D irek ter fo r Soal*. 22. Juli. Som bekendt forlod Direktør Emil Wulff for et halvt Aars Tid siden Scala efter venskabe­ lig Overenskomst med sin Meddirektør, Hr. Frede Skaarup. Indtil nu har der været spillet paa Emil Wulffs Bevilling, men nu har Hr. Carl Alstrup faaet Bevilling, og han bliver saa- ledes — ved Skaarups Side — Direktør for den Scene, paa hvilken han siden Aabnings- dagen har været en straalende, uundværlig Førstekraft.

Landmandsbankens Direktør, Etats- raad Emil Gliickstadt, har købt Fre­ deriks HospitaL Hensigten med Kø­ bet er i aet væsentlige at skaffe Kunstindustrimuseet Plads under gunstige og rummelige Forhold og lægge de gamle, smukke Bygnings­ værkers Skæbne i saadanne Hænder, at man i Fremtiden er absolut sik­ ker paa en værdig og nænsom Be­ handling af dem. Ingen kunde dog vide, at Hr. Gliickstadt uden videre vilde forære Kunstindustrimuseet den Del af Hospitalet, som Museet har Brug for. Det har han nu gjort. I Gaar modtog Museets Direktør, Hr. Emil Hannover, følgende Brev: Sølyst pr. Klampenborg, d. 10. Juli 1919. Det danske Kunstindustrimuseum! Som det vil være Dem bekendt, har jeg af Finansministeriet købt Frederiks Hospitals Komplekset; mit Øjemed med dette Køb har foruden derved at medvirke til Bygningernes Bevarelse været at skabe Mulighed for en værdig og smuk Plads til de Samlinger, som Det danske Kunst- industrimuseum ejer. Det Samarbejde mellem Kunst og Haandværk, som disse Samlinger gi­

2 2 2