S_Københavnerliv_1912-1920

1919 Dansk Kongeda tter vender h jem i Sorg Lyngby Radio

Kejserinde Dagmar vender tilbage til Danmark.

aabnes for traadløse Pressetelegrammer. 29. August. I det summende Kor af traadløse Meldinger, udsendt fra Stationer Jorden over, har Danmark hidtil været tavs. Endelig nu aabnes vor første traadløse Forbindelse med Udlandet, idet Lyngby Radio i Dag tages i Brug for traadløs Trafik mel­ lem England og begynder sin Virk­ somhed med Modtagelsen af Presse­ telegrammer fra de store euro­ pæiske og amerikanske Stationer. Den gamle Station, hvor Vald. Poulsen skabte sin store Opfindelse, afslutter dermed sin lange Forsøgs­ periode. Henriette Nimb død. Frk. Henriette Nimb, den ældste af de to Døtre, som har ført Nimbs Restaurant i Ti­ voli videre, er afgaaet ved Døden under en Rejse i Syden. 30. August. For det store Publikum vil Hen­ riette Nimbs Navn endnu en Gang kalde paa Minderne fra de Virksom­ heder, som hun med saa megen Dyg­ tighed og Skønhed ledede gennem en lang Aarrække — for den talrige Vennekreds vil hendes Død betyde, at et Hjerte, der i sin Trofasthed og sin Omsorg var udholdende til det sidste, er bristet. Selv paa sit smerte­ fulde Dødsleje var hendes Tanker i de faa, klare Øjeblikke knyttet til Vennernes Ve og Vel. Hun glemte sit eget og sine Lidelser for at ofre sig for dem, hun hele Livet havde skæn­ ket Godhed og Venskab. Christian Houmark.

En stille, men gribende Modtagelse

20. August. Der var ikke no­ get Arrangement, da Kejserinde Dag­ mar Kom hertil i Gaar. Ingen Salut, ingen Flagallé, in­ gen Løbere og in­ tet Æreskompagni. Kejserinde Dag­ mar havde ikke ønsket det. Men der blev dog en Modtagelse, som den gamle Kejser­ inde maaske aldrig har faaet Mage til i København, og det er i alt Fald ivet, at hun al­ rig har gjort et stærkere Indtryk paa sine Omgivel- ser. Det blev Regn, stærk Regn, og de Kongelige stod sammen under de faa Regnskærme, der var at opdrive. Kun Kongen blev

russiske K nkekejserinde til K øb en h av n .

K on gen m odtager den ved A n kom sten

Efter at de Kongelige havde været om Bord og hjerteligt budt Kejser­ inde Dagmar velkommen, gik man i Land. Kejserinden smilede og nik­ kede glad, og nu fulgte Hurraer og Leveraab. Paa ny smilede hun, og da hun stod lige for os, kunde vi se, at hun var den samme som for mange Aar siden. Der udgaar en mærkelig Magt fra Kejserinde Dag­ mar. Proletariatet kan afsætte alle Kejsere og Kejserinder, der bliver dog alligevel en og anden Majestæt tilbage. Kejserinde Dagmar er en af dem. . . . Hun er en lille, spinkel Dame. Hendes Klædedragt er saa enkel, at en dansk Borgerkone vil kalde den tarvelig. Men hun er fra Top til Taa Kejserinde. Paa »Hvidøre« modtog Kejser­ inden kort efter sin Ankomst Enke­ dronningen til Te, medens Prins Valdemar blev til Middagstaffel. Det lille Øresunds-Slot har faaet en dob­ belt Vagt af Garden, som i Gaar Eftermiddags besatte de røde Skil­ derhuse.

staaende uden at bryde sig om Reg­ nen . . . Fionia kom netop til Syne. Kong Christian gik hurtigt frem mod den mægtige Skibsbov, der gled frem mod Kajen, og svingende sin hvide Hue mod det øverste Dæk, hvor en lille, sortklædt Dame kom til Syne ved Siden af Prins Valdemar. Det var Kejserinde Dagmar. Uvilkaarligt blottede man Hovedet til en første Hilsen. Alle, der var til Stede, følte, at det var en usædvan­ lig Fyrstemodtagelse, vidt forskellig fra alle andre. Det var en af den sære Verdenshistories store Person­ ligheder, der her sejlede ind ved den fredelige, københavnske Kaj, og hvis man ikke følte noget ophøjet ved at bivaane denne historiske Be­ givenhed, kunde man i alt Fald ikke undgaa at føle det menneskeligt rø­ rende og betagende i det Billede, der oprulledes for ens Øje paa denne vaade Augustdag: Kongedatteren, der for 50 Aar siden sejlede ud fra den samme By, ud til en Magt og Herlighed, som ingen borgerlig Fan­ tasi kan udmale sig, og som nu ven­ der tilbage, fattig og alene.

H en riette N im b .

2 24