S_Københavnerliv_1912-1920

1919

Danser vi Pengene ud a f Landet?

Men saa blev den smilende »Per Pryd« til den alvorsfulde Andreas Winding: Vi danser Pengene ud a f Landet. —I disse Dage er det netop et Aar siden, vi fik Vaabenhvile. Hele Ver­ den tog sig et Aars Ferie efter det strenge Stykke Arbejde, — ogsaa Danmark, som ikke havde været med i Arbejdet. Og som vi morede os! Der var Glæde over Danmark, og København var Glædens Stad, hvor alle Orkestre spillede Madelon, og hveranden Pige dansede med en fremmed Soldat. Men hvad kom der ud deraf ? Vi dansede alle Pengene ud af Landet. Det, der skulde have været en kort Tids Forfriskning, det blev en daglig Vane. — Det sidste Aar har vist os, at Danskerne ikke holder af Alvor. Og Københavnerne smiler ad den Mand, der tager sig selv højtideligt. Ude i Europa — dér kendes Al­ voren! Vi oplevede forleden her­ hjemme ved Vigerslev en Ulykke, der gjorde os stille et Øjeblik. Europa har fire Aar igennem oplevet én fortsat Jernbanekatastrofe. Forstaar De, at det er Alvoren, der vil præge den nye Tid — det nye Rige, der skal komme. Det er Alvor og Lidenskab, hvoraf den ny Verden fødes.------ Winding hilstes med bragende Bi­ fald. Selv den bitre Pille var saa ele­ gant trillet og saa nydeligt sukret ind, at Københavnerne svælgede den ned med Glæde.

Den muntre „Per Pryd“ maner os til Alvor f

Andreas W inding.

November. Den Gang Verden — inden Ver­ denskrigen — var en eneste stor Idyl, var »Per Pryd« — det kendte, frygtede og beundrede Journalist­ mærke —Københavner-Smilets ufor­ lignelige Repræsentant. Blond og leende, med skalkagtige Blink i de blaa Øjne, gik Andreas Winding (alt- saa »Per Pryd«) gennem sin By og lod dens prominente Herrer og Da­ mer genopstaa i sit Blads Spalter, genfortalte deres smaa og store Kø­ benhavnerhistorier med saa smidig en Ynde, saa elegant et Vid, at selv de portrætterede og let karikerede Københavnere fandt, at det var en kostelig Spøg. Saa kom Krigen, og Winding blev Krigskorrespondent. Hans Evne til lynsnar Iagttagelse fornægtede sig ikke under Opholdet i Frankrig, og- saa hans Form havde samme smi­ dige Lethed — men der var kommet Alvor med i Spillet. „Per P ryd “ som Konferencier. Nu forleden, da Andreas Winding var vendt hjem til København, havde Anna Norrie faaet »Per Pryd« lokket til at optræde i sin Kabaret »Edder­ koppen«. Man ventede et Københav- neri, og man fik det ogsaa . . . som en Indledning. Winding lagde for med nogle københavnske Vitser; han sagde om Georg Høebergs Frem­ førelse af »Tristan og Isolde«: »Det var en trist And I sol’de« (Oh!), for­ talte om, da Gerda Christophersen forgæves friede til Herman Bang, og da han selv —med samme Resultat — friede til Gerda Christophersen.

Emil WulfI har — efter at have forladt Scala — overtaget Fønix-Teatret, hvor han har faaet en solid Sukces paa en fiks Revy af Ravn- Jonsen og Johs. Westermann. Revgens Prima­ donna er Frk. Soffi Damaris, der ses ovenfor. Hun gør enorm Lykke med sit djærve Vise- foredrag.

Peter Freuchen vender hjem. Peter Freuchen er vendt hjem fra Grønland, hvorhan i seks Aar har været Bestyrer af Thule-Kolonien, som han selv har været med til at anlægge sammen med KnudRasmus­ sen. Den gæve Grønlandsfarer er næstendels bleven Grønlænder under sit lange Ophold paa Grønland, han har giftet sig med enGrønlænderinde og faaet et Par dej­ lige Grønlænder- børn. Det varer næppe længe, før­ end Freuchen paa- ny sætter Kursen mod Nord.

Peter Freuchen vender hjem fra Grønland.

2 3 2