S_Københavnerliv_1912-1920

Fire nye Bøger, der vækker Opsigt 1920 En Digter debuterer.

Ny Forargelse om Harald Bergstedt.

Julius Magnussens yGuds Smili. 5. Februar. Julius Magnussen har overrasket sin Samtid med at udsende en Bog Guds Smil, hvori han bekender sig til Spiritismen. En lang Række Skøn- aander med Thit Jensen i Spidsen har sluttet op bag ham, medens lige- saa mange gaar imod ham.------ I de senere Aar har Magnussen været tavs, indtil han nu med Guds Smil helt synes at have vendt sin kaade Ungdom Ryggen og er bleven en Alvorsmand, optaget af de store Livsproblemer. * Steincke om For~ sørgelses-Lovgivning. 18. Januar. Landstingsmand Steincke har ud­ sendt en ny Bog: K. K. Steincke: Fremtidens Forsørgelseslovgivning, Bind 1, Almindelig Del. . . . Den er paa 500 Sider, stort For­ mat . . . et kolossalt Arbejde er det, fuldendt under et Aars Permission fra Frederiksberg Skattevæsen, et Standardværk, som ingen rigtig tør give sig i Kast med. . . . Steincke véd det ogsaa godt selv: — Mine Bøger,

Tom Kristensen.

Indlednings-Digt til Tom Kristen­ sens nylig udkomne Debut-Digtsam­ ling » Fribytter-Drømmet. Fribytter.

Harald Bergstedt. »Alexandersen«s talentfuldeDigter, Harald Bergstedt, som nylig har for­ arget Borgerskabet og Kritiken med »Jørgensfesten«, fører til daglig en stilfærdig Tilværelse som Journalist i Sæby. Det var »Sange fra Provinsen«, som skabte Harald Bergstedts Navn, det store, fortællende Digt »Hans og Else« slog dette fast, hvorefter »Alex- andersen« satte tre tykke, røde Stre­ ger derunder.

Er en Fribytter ikke en Sejler, der flakker fra grønt til rødt og vågnende stirrer mod Livet, men søvnigt mod alt, som er dødt? Og ligger han ikke og døser i Læ af Latinersejlet og ser på de vilde Lande, som i Havet står omvendt spejlet? Er en Fribytter ikke en Samler, der spejler Alverden lyst: — Den kalkhvide Havneby kravler fra Havet mod blå Bjærges Kyst! — Af Templernes knaldrøde Porte bedåres de sorte Svaner! — Den solhvide Sky forfølges af de hidsige, mørke Traner! Er en Fribytter ikke en Drømmer med Sind som et Vands Metal og Syner som Frugttræers Blade i drejende, funklende Fald? Og biir ej den spejlblanke Flade af Drømmenes Ånde dugget, når Frugttræers hvide Blade på et sølvstille Vand biir vugget? Er en Fribytter ikke en Skipper, der kæntrer med sjæleblank Ro for atter at støbe sig Syner med lysere, farverig Tro, for atter med voldsomme Hænder af skabende Evne krummet at slynge sin indre Verden med dens Flammehjul ud i Rummet?

sagde han forleden ved et Møde i Grundtvigs Hus, er mere omtalte end læste. Han er ikke fri for at være lidt koket paa en Ta­ lerstol, naar han, som sidst paa Mø­ det forleden, taler om sine Bøger og sig selv, sit Ægte­ skab,sinefemBørn. Men morsom, baa- denaarhanskriver og han taler, ikke skaansom overfor nogen, selv ikke Partifæller, naar han siger dem sin Mening, og ganske ubarmhjertig over­ for Modstandere, forøvrigt ienForm, der altid er ele­ gant og blændende.

Landstingsmand K. K. Steincke.

239