TivoliI50Aar

7 De standsede og saa’ ud over den snebedækkede aabne Plads, hvor nogle Hunde opførte en fejende Dands. »Sé engang, hvilket Terrain,« vedblev han og slog ud med Haanden, »kan der tænkes noget bedre ? Stads­ graven i Baggrunden, hvor vi kan foretage Lystsejladser med Gondoler, Volden med Luciemøllen gemmer os til­ dels for den nysgjerrige Verden; planter vi nu tætte Bu­ skadser og hurtigvoxende Trær, anlægger smukke Blomster­ bede og gode Spadseregange, skal De sé, at denne øde Plads ad Aare bliver Samlingsstedet, ikke alene for Kjø­ benhavns Befolkning, men tillige for de Fremmede, der gæster vor kære Hovedstad om Sommeren for at søge Adspredelse. — Husk paa, at hidtil er alt lykkedes for mig . . ., »Portefeuillen« og »Figaro« betalte sig . . .« »Paa Grund af deres blandede Indhold, det er noget, hvortil vi ikke var vant.« »Og mine Fester i Rosenborghave, fandt de ikke en Tilslutning, der var aldeles forbausende?« »Jo, fordi de var beregnet paa det bedre Publikum, Entréen var jo sat temmelig højt.« »Men dennegang vil jeg gjøre noget for hele Folket, og jeg siger som Tordenskjold: »Det skal gaa, det skal F a ’en annamme mig gaa, om saa Djævelen staar lige paa Hovedet« !« »Hør nu, min kære Georg Carstensen, det er et Alvorsord fra en Mand, som mener Dem det godt,« sagde den anden Herre, der var C’s gode Ven, den be- lcjendte Løjtenant G. . ., »Deres Plan er uudførlig af flere Grunde, for det Første fordi De aldrig faar samlet den fornødne Kapital, de 25,000 Daler, thi meget faa Mennesker vil være vanvittige nok til at stikke deres Penge i et saa-