TivoliI50Aar

98 komsten til Gavn for begge Parter. Noget synderligt stort Udbytte for det, allerede i 1846, populære Etablisse­ ment, har det dog neppe givet, thi der fandt ingen Fort­ sættelse Sted. Først i Halvtredserne benyttede Tivoli sig af sit Privilegium, til at give dramatiske Forestillinger. Paa det lille aabne Teater, hvis Udstyrelse, Maskineri etc. var i høj Grad primitiv, fik de nogle Provinsskue­ spillere fra Helsingør til at spille endel Farcer og Vaude­ viller. Der er ingen Tvivl om, at Tingen havde betalt sig, hvis den blot var greben rigtig an, men desværre var den artistiske Ledelse betroet til den, senere som en køben­ havnsk Original, bekendte Skuespiller Iversen, og dermed var alt slaaet- ihjel. Istedetfor at give Smaating, der ikke spillede mere end højst en halv Time, foretrak han at indstudere Stykker, helst Lystspil der varede sine halvanden Time, og var han endel under Paavirkning af den hjemlige Finkel, noget der kunde hænde, kunde Komedien godt trække et Kvartér ‘længer ud. At Folk ikke fandt sig i dette, er en Selvfølge. Det viste sig, at naar der f. Ex. blev opført H. C. Andersens: »En Komedie i det Grønne«, stod Folk støt og rolig dernede og var himmelglade, men gav han en af de langstrakte Komedier fra Sytten Hundrede og Hvicl- kaal, var Ævret strax opgivet. Den resulterende Følge var naturligvis, at dette Forsøg blev opgivet, tilmed da Hr. Iversen, naar han troede sig krænket af det højstærede Publikum, gav sig til at skælde det ud fra Scenen og med lydelig Stemme