TivoliI50Aar

101

»Med største Fornøjelse. Er der ellers noget til Tjeneste ?« »Ikke det mindste. Farvel min kære Schmidt.« »Farvel Hr. Politidirektør.« Operetten morede dog i Fremtiden ikke nær saa meget, som ved de tidligere Opførelser. Efterhaanden syntes Interessen for Forestillingerne at tabe sig endel, men Besøget var dog stort nok til, at de rigelig kunde betale sig, men da den fra Morskabsteatret bekendte Forfatter Sv. Sv. havde leveret en Art Revue, som gjorde komplet Fiasco og kun gik et Par Aftener, var det ved at sige stop. Publikum nedlagde en energisk Protest. Den næste Dag gik Forfatteren rundt paa Etablisse­ mentet og spurgte efter Direktøren. »Jeg maa tale med ham, — jeg maa absolut tale med ham,« sagde han. »Hvad i al Verden vil De tale med ham om?« spurgte Ferd. Schmidt, »han er Dem vist ikke saa venlig sindet.« »Jeg vil kun kondolere ham af ganske Hjerte,« sagde Digteren, »for saadan en Vandgang er dog noget!« Jeg tror, heldigvis for ham, ikke at han traf Direk­ tøren. Sæsonen gik saa siidelig hen, uden stort Udbytte, uden Skandale, men ogsaa uden nogen betydelig Succes, og da »Beni-Zoug-Zoug-Araberne« maatte kaldes til Assi­ stance til Slutningen, for at redde Æren, vidste enhver, at nu var Ævret opgivet for næste Aar. Ganske rigtig. Komedien gik atter ind, men kun for som en anden Fugl Phønix, at hæve sig af sin Aske i