TivoliI50Aar

103 »Har De Billet til Brandvæsenets Plads?« spurgte han. »Er De maaske Brandinspektør?« Nej, det var Kong Georg da ikke. »Hvor kan det saa falde Dem ind, at sætte Dem her? De maa flytte Dem strax, i en Fart!« »Aa det haster vel ikke saa stærkt.« »Jo, det haster netop stærkt, for kommer Inspek­ tøren, faar jeg en Næse.« »Ja, saa er det vel nødvendigt.« Smilende rejste Kongen sig fra Stolen og gik tilbage i Parterret, men neppe havde han indtaget sin gamle Plads, før Kontrolløren stod ved Siden af ham, med det ynkeligste Ansigt af Verden. »Deres Majestæt maa endelig undskylde,« stammede han, »jeg anede jo ikke — at det var Dem, — men en af mine Kolleger fortalte mig det, — havde jeg vidst at. . . « »Ja, det er godt,« afbrød Kongen ham smilende, »De har kun gjort Deres Pligt.« »Nej, min Pligt var, at tage Hensyn til Deres Maje­ stæt, og det har jeg forsømt, ak Gud! Dersom De blot vil tilgive mig for denne ene Gang, skal jeg aldrig gøre det mere . . .« Stakkelen var grædefærdig, og vedblev at klage, lar- mentere og forstyrre Komedien, indtil Majestæten endelig rakte ham Haanden, forsikkrede ham, paa sit Æresord, om sin fuldkomne Tilgivelse, og Manden fjernede sig endelig glædestraalende, et Tokronestykke rigere, end da han kom. Revuen gik i det Hele taget med Opførelserne i Pro­ vinsen 230 Gange. Næste Aars Revue gik saa taalelig, uagtet »Frederik«