TivoliI50Aar

i i 9 saamænd endnu; den ene var Hr. Kapt. Larsen, Formand for Lærlingehjemmet, og den anden Hr. Sadelmagermester Nielsen. En meget bekendt Urtekræmmer A . . . i Kirkestræde havde modtaget Besøg af en Mand fra Jylland, der var hans Leverandør i de saakaldte Thybooste. For at ad­ sprede den gæve Provinsbo, tog A . .. ham med i Tivoli, og Turen kom da ogsaa til Rutschbanen, men da Bonden havde prøvet den Valfart éngang, svor han paa, at den Tur vilde han ikke gøre om igen. »De skal,« svarede Urtekræmmeren, »De kan ikke komme ned den Vej, det fører til Karlenes Lukaf, vi maa over paa den anden Side.« »Ok Herregud!« — skal a da lade mit Lyv!« sukkede Landmanden. »Ja a mo val te’ et, men saa kryver a under æ Forlæ’r.« »Vær saa god!« svarede A . . . og lo. Som sagt saa gjort. Bonden krøb under Forlæderet, og Vognen rullede afsted, men da den kom til Slutstedet, tørnede den mod en Tverbjelke, og Manden fik et saa vældigt Slag i Hovedet, at han aldeles forvildet sprang ud, løb bort og raabte, at han aldrig i sit Liv skulde sætte sin Fod i det Plelvede mere. Flere Gange var der Ild i Bygningen, sidste Gang i 8oerne, men da var den saa frønnet, at den ikke kunde brænde, men kun ryge. Tilsidst faldt den for Tømmer­ mandens Øxe. * * * Næppe ret mange kan mindes, da »Abe r ne s l ap løs«.