TivoliI50Aar

121

paa den yderste Ende, og her sad han nok saa velbehage­ lig og gyngede frem og tilbage, grinede og viste Tænder. »Nu har vi ham!« raabte Menageriejeren, »hurtig en Stige og en Sav, saa skal jeg gribe Fyren, naar han falder.« Pladsmanden kom ogsaa derop og gav sig til at save løs, men uheldigvis havde han, ligesom Molboen, sat sig udenfor, istedetfor indenfor Snittet paa Grenen, saa da denne gik over, styrtede saavel han som Aben til Jorden. Den sidste slap med, at dens Herre tog den i Nakken og satte den ind i Buret, men den uforsigtige Savskærer maatte ligge tilsengs i 6 Uger, saa forslaaet var han. »Det var sure 10 Rigsdaler at tjene,« sagde han. I samme Menageri var en stor Elefant, der var saa gammel, at Huden var fuld af Revner. Sagnet gik, at den hver Morgen maatte gnides ind med .flere Potter Tran, for at Huden nogenlunde kunde blive blødgjort. En Dag traf den nogle Velgørere, som svor paa, at nu skulde den have sig en Rus. De tyllede over 50 Bajere og et Par Flasker Akvavit i den, men da det ikke synes at have mere Indflydelse paa den, end Vand paa en Gaas, blev de ked af den Idræt. Saadan en Fyldebøtte havde de aldrig set før. * * * Faa aner vist, at Tivolis Takkelmester nær havde bragt os paa en fjendtlig Fod med Italien. Dette Riges Kronprinds var i Besøg heroppe ved vort Hof, og selv­ følgelig maatte Tivoli have Fest i den Anledning. Men o ve, de manglede et italiensk Flag, og dette var ikke til at opdrive. Endelig fik de et at laane ombord paa