TivoliI50Aar

126 De ejede engang derinde en Økonomidirektør, der var saa »økonomisk«, at han i Sommerens Løb gik og pillede alle de gamle Søm op paa Pladsen, og fyldte sine Lommer med dem. Om Vinteren maatte saa Plads­ folkene rette dem op, og endelig kom Foraaret, da de skulde bruges. Triumferende leverede han Udbyttet, flere tusind Stykker. Men stor var hans Harme og Skuffelse, da saavel Tømrere som Snedkere erklærede, at de var aldeles ubrugelige. Han fordrede, at de skulde anvendes, men Resultatet gav naturligvis Haandværkerne Ret. Enten bøjede de sig eller ogsaa gik de midt over, og tilslut maatte der købes ny Søm. Han svor paa aldrig at være »økonomisk« paa den Maade mer. En anden Direktør var en meget elskværdig Mand, men dygtig pertentlig, isærdeleshed var han meget pillen med sin elegante Paaklædning. Han talte godt engelsk, holdt af at omgaas Artister, og havde især sluttet sig til to unge Mennesker, som løb paa Kugle op ad en tem­ melig høj Spiral. De smidskede og logrede for ham, i Haab om at faa deres Engagement prolongeret, men da dette mis­ lykkedes, svor de at hævne sig. En skønne Dag stod de alle tre paa Pladsen og saa' op til Toppen af Spiralen. »Der er smukt deroppe,« sagde den ene af Kunst­ nerne. »Meget smukt!« sagde den anden.