TivoliI50Aar

u »Tror De, at jeg kan trække Heste op af Graven for en Specie om Ugen?« brummede den Gamle. »Det er sandt,« svarede C., »det er for lidt, for Frem­ tiden faar De to Specier.« »Fire Daler om Ugen!« raabte Skomageren, »nu maa Bæstet gerne gaa i Vandet to Gange om Dagen, jeg skal nok hive den op.« Paa en ret kuriøs Maade fik Tivoli Tilladelse til at afholde Dans, der i Begyndelsen haardnakket blev det nægtet. Hver Søndag satte Carstensen 6 Musikere til at spille Dansemelodier ved Siden af en lille grøn Plaine, omtrent paa samme Sted hvor nu Danseestraden ligger, og Publikum svingede sig gladelig til de skønne Toner, men hver Mandag fandtes ogsaa paa Politidirektørens Kontor en Klage fra samtlige Dansesalonværter i Byen, over dette Indgreb i deres Levevej; de blev ruinerede, hvis det blev ved, paastod de. Bræstrup kaldte paa sin højre Haand, Overbetjent P., og bebrejdede ham i haarde Ord hans Overbærenhed overfor Tivoli, og P. begav sig ud paa Etablissementet, for at nedlægge energisk Protest mod en saadan Overtrædelse af Loven. »Hør nu min gode Carstensen,« begyndte han, »den gaar inte, den gaar F pine mig inte!« »Hvilket, Hr. Overbetjent,« svarede C. og bød Politi­ manden en ægte Havaneser. »Det med, at De afholder offentlig Dans hver evige Søndag. Mester er lynende trekvart.« »Saa, er det virkelig saa slemt?« »Det bliver i Fremtiden en Mulkt for hver Gang, og den voxer, den voxer min gode Carstensen.« P. Engell: Tivoli. 2