TivoliI50Aar

19 har Ret P. .,« sagde han saa, »saa er vi fri for det Vrøvl i Fremtiden. T iv o li har T illa d e ls e til Dans.« Og P. kom triumferende til Carstensen med Skrivelsen, men denne sagde smilende til sin Ven, Lieutnant S .: »Det gamle Ord slaar stadig til, »Den der smør godt, kør’ godt«.« I fire Aar ledede han Etablissementet paa en glim­ rende Ma'ade, han engagerede dygtige Artister, og forstod at holde paa dem, han fik den berømte Fyrværker Gaetano Amici knyttet til Anstalten, og kneb det lidt, som i 1845 da Besøget en Tid var sakket af, forstod han, gennem Bladene, at bringe Publikum og Aktionærer i godt Humør igen, og faa Strømmen til at vende sig ind gennem Tivolis Porte. Men stadig maatte han kæmpe med Spidsborger­ lighed og Smaalighed hos Comitéen, for hvem det var det første at tjene Penge, medens Anstaltens Ry var mere underordnet, og disse gode Folk kunde heller ikke tilgive C. hans Flothed, og flot var han, ja endog ødsel. Han brugte aldrig et Par Handsker mere end én Gang, og han gik altid med lyse Glacé, drak aldrig mere end ét Glas af en Flaske Champagne, og røg kun en Fjerdedel af hver Havaneser, som han betalte med 3 mk. Stykket. At han holdt Vogn, Kusk og Tjener er en Selvfølge. De to »Bediente« hed »Store Hans« og. »Lille Hans«, og som alle hans Underordnede vilde de gerne være gaaet i Ilden for ham, om det havde været nødvendigt. Et af de sidste Gilder han gjorde derinde var for alle Funktionærer, da disse paa hans Fødselsdag forærede ham et Portræt af ham selv og hans Hunde. Da invi­ terede han hele Personalet ned i Concertsalen til Aften 2*