TivoliI50Aar

43

Aar, at Resten af den Tid, jeg har tilbage, nok gaar, selv om min Pung ikke er fyldt med Dollars.« Man maa imidlertid ikke tro, at han har glemt, at der kommer en Tid, hvor han ikke er mere. Nej, han har tvertimod allerede i flere Aar uddannet sin Efterfølger »Unge Pe t e r Busholm« , som under den Gamles Syg­ dom har optraadt mangfoldige Gange, og vist sig at være en værdig Arvtager. Naar Publikum ved Aabningsfesten hilser de Gamle velkommen paa den Scene, hvor de har spillet saa mange Aar, og hædrer dem som Bærere af den Kunst, som de har gjort til » v i rke l i g Kuns t « , da er det en simpel Pligt de opfylder, og da er det kun en Tak for alle de Glæder, de har beredt os, baade som Børn ogVoxne ,— og Traditionen er bevaret. Den vil gaa igen til vore Børn og Børnebørn, og de Gamles Navne vil blive bevaret i taknemmelig Erindring.