TivoliI50Aar

45

og ærgre hverandre indbyrdes, og dels at spille de jevrte Borgere saa mange Puds som mulig. Den Ihærdighed. og Opfindsomhed, der ofte udvikledes af disse Kunstens Pariaer, var undertiden imponerende. En af den Tids bedste Linedansere var Normanden Poul Dahl, som optraadte ved Tivolis Aabningshøjtidelig- hed den 15de August 1843. Han var sikker, behændig, og det klædte ham at danse henad det stramt spændte Toug; han var tillige i Besiddelse af megen Aandsnær­ værelse. Han kunde have været" en lykkelig Mand, hvis han ikke havde havt en Kone, som ogsaa var Kunstner­ inde, og endda ret dygtig, men hun forbittrede ham hver Tim£ paa Dagen ved sit heftige Sind. Et af deres Glansnumre var »Dobbelt Linedans paa stram Line over Stadsgraven«. En Dag havde hun været mere end almindelig ond imod ham, han gik hjemme fra for at spise til Middag paa en Restauration, og hun raabte efter ham ned ad Trappen, at hun skulde nok hævne sig. Han vidste, at .hun vilde holde Ord, men han anede ikke, hvad der nu vilde komme, det var hendes Maade at ærgre ham paa, at alle hendes Drillerier kom over ham som en Over­ raskelse. Om Aftenen foretog de deres berømte Ascemsion over Stadsgraven. Hun dansede foran, han bagefter hende, men da hun er naaet midt paa Linen, lægger hun sig ganske rolig ned paa denne, og er ikke at bevæge til at gaa videre. »Rejs Dig!« hviskede han, »Du gør jo Skandale.« »Det er jo netop det, jeg vil,« svarede hun. »Rejs Dig nu, jeg beder Dig indstændig om det.«