TivoliI50Aar

47

sammen med to Børn, og pludselig sprang han ned af Linen, ud over Orkestret og greb fat i hende. »Kom nu med,« sagde han. Den forfærdede Kvinde saa’ paa Manden, der jo aabenbart maatte være bleven gal, og spurgte saa rystende, hvor hun skulde hen. »Naturligvis op paa Linen, Du skal danse, gamle Mutter.« »Ja, -men jeg har ved Gud aldrig lært saadanne Kunster.« »Godt, saa lærer Du dem. Nu blot ikke saa megen Snak. Op med Dig!« Men Konen skreg Gevalt, og Børnene græd, og Publi­ kum blandede sig endelig i Sagen, saaledes at Dahl skyndsomst maatte entre op paa Scenen;, men da han atter vilde begynde paa sin Linedans, blev han hilset af en saadan Pibekoncert, at han maatte fortrække, og Dagen efter fik han sin Afsked. Han endte sine Dage i Amerika. En Pryd for Etablissementet var i en Aarrække de to Danserinder Søstrene Leontine og Fanny Carrey. Det var nydelige, velopdragne Pigebørn, hvis Fader, Fransk­ manden Carey i 1862 under Bournonvilles Fraværelse var Balletmester paa det kgl. Teater og bl. a. fik en Ballet, »Gisella«, opført, der gjorde endel Lykke. Han var naturligvis deres Impressario, og komponerede en Mængde Danse for dem, hvori de gjorde en aldeles enestaaende Lykke, og det vil sige noget, naar den Kunstart presen­ teres paa Tivolis aabne Scene. De vakte iøvrigt senere stor Opsigt paa Kasino i Balletdivertissementet i Alladdin, som deres Fader havde komponeret.