TivoliI50Aar

50 Lykke, men de hører ogsaa til Artisternes Aristokrati, hvis Indtægter er større end mangen Stamhusbesidders. Som. en Modsætning til disse Artister, hvis Valgsprog er »Noblesse oblige«, vil jeg nævne to dygtige Kunst­ nere, men som tilige var to af de værste Spasmagere, der nogensinde har været engageret paa Tivoli. Deres Navne er G i 1 f or t og K em b le. Gilfort var en udmærket flink Linedanser, speciel paa høj Line, men han var tillige en fortrinlig Clown. i Be­ siddelse af et stort Lune. Som bekendt gaar der jevnlig, især til Bømefester, et komisk Nummer med Dialog, paa det aabne Teater i Tivoli, der hedder: »En morsom Historie om en Abekat*. Heri var han Aben, og han lavede denne Figur saa morsom, og naturtro, at det blev en Tiltrækningskraft for Etablissementet, af første Rang. En Aften løb Lunet imidlertid fuldstændig af med ham. Allerbedst som han spillede Abe paa Teatret, entrede han ud over Orkestret, løb ned imellem Publikum og over i Tepavillonen hos Danielsen. »G’ Aften, min gode Ven!« sagde han til sin Ven Kemble, der stod og foredrog en engelsk Vise. »G’ Aften, Abekat!« svarede denne. »Maa jeg kysse Dine Damer?« »Vær saa god!« Og trods Damernes Protest omfavnede og kyssede han dem alle i en Fart, og skyndte sig saa tilbage paa Teatret, klattrende over Ryggen paa Publikum. Men hans to Kolleger havde ■maattet improvisere en Masse oppe paa Scenen, for at holde det gaaende til Aben kom til­ bage, — de var lige ved at opgiveÆvret, da han ende­ lig frelste dem ud af den prekære Situation.