TivoliI50Aar

55

Folkemunde, brugte han en ganske ejendommelig Trafik. Han tog en Anchiovisdunk, fik den tættet og malet rød udenpaa, fyldte den saa med fin Cognak og anbragte en lille Hane i den ene Bund, I et lille rødt Silkebaand hang han den saa om Halsen paa sig, tog et fint Krystal­ glas i Haanden, og vandrede hele Strøget igennem, spør­ gende enhver nobel klædt Herre, om de ikke ønskede en af Burgess’s fine Cognaker. De fleste afslog det, men endel standsede virkelig og nød den tilbudte Læskedrik, og da han saa underrettede dem om, at han optraadte i Tivolis Cirkus, og snart skulde have Benefice, følte de sig moralsk forpligtede til at gaa ind og se ham. Og de fortrød det ikke, thi han var vittig, original og morsom. Mærkelig nok lod Politiet ham uantastet foretage denne Promenade et Par Gange, de saa kun smilende efter ham, og en enkelt Betjent var ikke sen til at drikke en fin Cognak fra hans Tønde inde i en Port. Paa Turen ud ad Broen kom han til at støde til en Barbers Skilt. Denne, som var en født Hannoveraner, fo’r ud og begyndte at overfuse Burgess med Skældsord, bl. a. kaldte han ham »en forrendt tysk Abekat«. B. skubbede læmpelig til ham og Barberen satte sig ned paa Stenbroen, men langt nede ad Broen kunde man høre den tyske Gert Westphalers vrede Røst og Bekla­ gelser over, at »saadan en tysk Landløber skulde have Lov til at overfalde fredelige, indfødte, danske Borgere.« Hvis man tror, at Hurtigløbersporten er noget nyt for vor Tid, tager man storligen fejl. Ganske vist har An d e r s e n og »Tel i kof f « høstet uvisnelige Laurbær ved at overvinde alle de udenlandske Konkurrenter, der vilde forbause det naive, danske Folk, ganske vist har de