TivoliI50Aar

58

»Det forholder sig alligevel, som jeg siger.« »Jeg forsikkrer Dig for, at Du tager fejl.«

De øvrige Underofficerer slog imidlertid Sagen hen, og den syntes glemt. Der kom flere Artister til, og Stemningen blev efterhaanden løftet, saa de modtog en Indbydelse til, næste Dag, at besøge Russerne paa deres Skib. Som sagt saa gjort, den følgende Dag sejlede Kunst­ nerne derud i to Færgebaade og gik ombord; kun én blev ganske rolig siddende nede i Baaden, og var ikke at bevæge til at bestige Skibet, hvor meget de saa end lokkede for ham deroppe fra; det var Witzenti. »Sejl mig hjem,« sagde han til Færgemanden, »jeg vil i Tivoli og søge efter min Hue og min Trompet.« Kort efter stod han velbeholden paa Toldboden, og da Kollegerne spurgte ham om Grunden til,' at ikke en­ gang de fyldte Pokaler havde kunnet rokke ham, svarede han kun: »Nei Tak, mine Venner, var jeg kommen op paa Dækket under russisk Flag, var jeg bleven arresteret som mistænkt, og Lænker, Knut og Sibirien havde været mig vis, — saa vil jeg hellere spise mit tørre Brød i det lille Danmark.« Og heri gav Kammeraterne ham Ret. Meget store Navne i Artistverdenen kan Tivoli vise paa sine Plakater. Saaledes er S alo mo n s ky optraadt derinde som Jockey og hans Hustru som Skolerytterske, og ingen ringere end den store Cirkusejer Franc o ni i Paris var i Slutningen af Sextierne engageret derinde som Skolerytter, og arbejdede i romerske Ringe sammen med unge Peter Busholm.