TivoliI50Aar

62

den Plads, hvorpaa han skulde staa. Aftenen komr Skuespilleren mødte i stiveste Stads, Kjole og hvide Handsker, han stillede sig i Attitude, Kommandoordet lød: »Fyr!« — saa fløj Kuglen lige forbi ham, og faldt ned bagved ham. Han vendte sig om, saa’ et Øjeblik rolig paa den, og sagde saa til Publikum: »Ja, der er den, men jeg greb den s’gu ikke!« — bukkede og for­ svandt, ledsaget af en bragende Klapsalve. En anden Specialist var Skyggeimitatoren, Professor Mi sho l d t , der optraadte i Cirkus paa mørk Scene, men pludselig lyste i blaa Flamme, der udgik fra ham selv, samt Loftdanseren Pa l me r , der spaserede oppe under Taget som en Flue med Hovedet nedad. Hans Sko var konstruerede som en Flues Fødder med Sugevorter under Saalerne. En Aften glippede de imidlertid, han styrtede ned fra den svimlende Højde, og vilde upaatvivlelig være bleven knust, hvis ikke St a f f ord , der arbejdede som Clovvn i Manegen, var sprunget til, havde grebet ham i Beltet, og taget Stødet af, saa at han blev slynget til Siden. Han kom aldeles uskadt fra Faldet. Hvem aner nu, hvor Slagordet: » Sk oma ' e rme s t e r l øj di!« stammer fra? Alverden kender det, men kun faa véd, at det er opfundet af en fransk Clown Gontard, der i Begyndelsen af Femtierne gjorde megen Lykke i Cirkus. Nu véd D e det. Og hvem husker mere den engang saa bekendte Fuglekonge Pas cal , der optraadte paa Plainen med dresserede Papegøjer, Duer etc., som senere blev Vært i Dansesalonen »Kolossæum« og gjorde sig særlig bekendt blandt en vis Klasse af Publikum ved sit Frikadelle- smørrebrød ?