TivoliI50Aar

63

Det korteste Engagement paa Etablissementet havde sikkert Key, den bekendte Svømmekunstner, der døde fattig og forladt paa en Landevej i Algier. Han optraadte som Ildkunstner i et Bur paa Plænen, men da der blev stukket Ild i de brændbare Sager, hvormed dette var udstyret, kunde Publikum ikke se hverken ham eller Buret for Røg, han blev totalt udpebet og rejste Dagen efter. * * * En særlig Art Kunstnere blev i sin Tid gouteret meget af Københavnere, følgelig var Tivoli ikke sen til at engagere de bedste Repræsentanter. Det var Trold- mænd som de dengang kaldtes. A f disse har især Bas c h , Mart i ni, Ol i vo (med Mundheldet »Drolleri altsammen«), A r b r é , Plartz og specielt le To r t gjort sig bekendt. De var alle udmærkede Artister i dåres Fag, men den sidste var tillige en stor Spasmager. Han var den første, der anvendte Elektricitet til sine Kunststykker, omtrent alle hans Apparater var elektriske. For at forhindre, at Opsynsmænd og andre nysgerrige rørte ved hans Ting, som han altid gjorde istand om Dagen, stillede han sig paa Lur i en af de mørkeste Kroge. Ufejlbarlig kom altid et Par videbegærlige Indi­ vider og begyndte at fingre ved de blanktpolerede Apparater. V ips! lod han Batteriet spille, og med et Brøl fo’r vedkommende tilbage. I Almindelighed skulde den anden saa være modig og prøve, men naar han fik en Salve med dobbelt Styrke, fløj han med et Brøl ud af Døren,