TivoliI50Aar

64 og Professoren havde Fred i Fremtiden, thi som en Løbeild fo’r Rygtet om den mærkværdige Troldmand rundt paa Etablissementet, »han havde forhexet sine Apparater, de slog værre end den stærkeste Boxer.« En Dag kom han op til en Skrædder og skulde have syet en ny Frakke, men medens Beklædningskunst­ neren tog Maal af ham, tryllede Professoren den ene Specie ud af Næsen og Ørene paa ham efter den anden. Mester blev først forskrækket, saa forbauset, og til Slut­ ning flygtede han og overlod til sin mere modige Madame at sige, at »hvis den Djævel ikke forsvandt, lod han Politiet hente, og fik ham anbragt i Kachotten.« Omtrent ligedan gik det hos Politiassistenten, hvor han var gaaet hen for at anmelde et Tyveri, der var begaaet i hans Hjem. Medens han afgav sin Forklaring paa en Blanding af tysk, fransk og dansk, faldt den ene Specie efter den anden ned fra Embedsmandens Opslag og Frakkeskøder. Men Lovens Haandhæver forstod ikke Spøg, le Tort blev kastet paa Døren, og der blev ingen Rapport taget dengang. Engang blev han imidlertid pudset af, og det af en ganske almindelig sjællandsk Bonde. Han gik op paa Gammel Torv og indlod sig med ham om Købet af nogle Tønder Rug. Paa engang greb han ned i en aaben Sæk, og tog fire Specier op af Kornet. »Ja saa min gode Mand,« sagde han, »De har Sølv i Sæden, saa vil jeg nok give den Pris, som De forlanger.« Men Landmanden forstod Spøgen fejl, thi da le Tort vilde putte sine Specier i Lommen igen, greb han ham om Haandleddet saa fast, at Professoren tabte Pengene, og raabte saa: