TivoliI50Aar

»Imorgen kommer jeg i Lille Kongensgade med hele den røde Garde!« Det var Studenterne, han mente. Dernede havde Meier nemlig ogsaa en Forretning, og han vidste, at kom de derned, inspirerede af Kars, vilde det gaa ud over Borde og Stole samt det øvrige Inventar. Om Morgenen dækkede han imidlertid et udmærket koldt Bord, forsynede hver Kuvert med et Par Flasker Vin, og da den vrede Skare arriverede om Formiddagen, stod han i Døren som den høflige Vært, bød dem hjertelig velkommen og takkede dem for den Ære, de beredte hans ringe Hus, samt bad dem tage tiltakke med, hvad han formaaede at byde dem. De unge Studenter over­ hørte aldeles Kars’s Protest mod denne Ordning af Tvisten, de bænkede sig om det indbydende Bord, Meier besørgede lempelig Urostifteren afleveret til Politiet, og hele Herlig­ heden endte med de unge Menneskers dundrende Ovation ’ for den elskværdige Vært. Hos en anden Vært Kr ent z i Tepavillonen kom Kars en Aften ned sammen med en Amerikafarer, der havde tjent en Masse Penge som Guldgraver. Først drak de en Mængde Champagne, men da de kort efter begyndte at overfalde Gæsterne og slaa Glas og Flasker i Hovedet paa dem, blev de begge kastet ud af Tivoli samt forbudt Adgangen til Etablissementet. Næste Aften mødte de imidlertid begge forklædte, Kars med en stor Klap for Øjet; de gik atter hen til Krentz, satte sig i en mørk Krog og bestilte igen Cham­ pagne ; kort efter begyndte Bombardementet atter, og en længere Arrest samt en drøj Mulkt maatte til, for at bevæge de drillevorne Fyre til at holde sig fra Institu­ tionen.