TivoliI50Aar

men det er rigtig, de koster i Mk. Stykket, og dem maa Du af med, Du Gamle, hvor gerrig Du saa er.« Rasende kastede Værten en Rigsdaler paa Disken, bad om at faa sine 28 Sk. tilbage, hvilket skete, og stor­ mede afsted. Opvarteren fik ingen Drikkepenge. Til Christensens Enke, som i sin Tid havde Para­ plyen, kom en Eftermiddag en hel Del amerikanske Ma­ troser og forlangte »Brandy and Beer«. Hun gav dem almindelig dansk Brændevin og 01 , men forlangte dobbelt Betaling for Varerne; stor var imidlertid hendes Forfær­ delse* da en af dem, efterat de havde nydt adskillige Omgange, rejser sig, og, paa bredt københavnsk, siger: »Nu skal De have Tak, lille Madame, Sopkenerne koster ellers 2 Sk. og Hvidtøllet 4 Sk., og nu er De saa venlig at tage 4 og 8 Sk. for det, — véd De nu, hvad jeg gør ? Jeg gaar op til Direktionen og anklager Dem for Op­ trækkeri.« Md. Christensen gav dem gratis Aftensmad og adskil­ lige Toddyer for at tie. En Dag sad gamle Busholm inde hos Mandix, der i sin Tid ligeledes var Vært .samme Sted. Han paastod noget aldeles umuligt, og da Auditoriet protesterede, til­ bød han, hvem der vilde, at han strax optog en Parré om en Plaske Portvin. »Godt!« sagde Mandix, »jeg svarer imod, det skal afgøres imorgen.« »Som det skal være,« svarer Busholm, og møder næste Dag med en yderst nedslaaet Mine. »Jeg har tabt, desværre,« sukker han, »følgelig maa jeg betale, og Værten vendte sig allerede om for at