TivoliI50Aar

76 hvad der var i derovre, men de sagde, at den var kom­ men langvejs fra.« »Saa er den formodentlig fra min Datter, der for Tiden er i Spanien, rimeligvis sender hun mig noget Vin. Hvor meget skal De have ?« »En Daler, Herre, det kan ikke være mindre, nu jeg har ventet saa længe.« »Vær saa god, men saa bærer De den ned paa Teatret for mig.« »Ve l !« Bybudet satte Kassen ned paa Teatret, og forsvandt saa med et smørret Grin, men gamle Busholm begyndte at pakke ud. Han søgte og søgte, der var ingen Vin, kun Hø, Hø og atter Hø, indtil han kom ned til Bunden. Der laa en Spegesild, vel indpakket, tilligemed en Seddel, hvorpaa der stod: »Det er noget, der gør godt ovenpaa Fødsels­ dagen. Venlig Hilsen. Peter Nicolaj.« Tab l eau ! En bekendt Teaterdirektør spurgte han en Dag, om han ikke vilde købe et Par Bogreoler fyldt med Bøger, han skulde faa dem begge meget billigt. Med Tilbehør og alt skulde de kun koste 50 Rdlr., naar han vilde købe dem ubeset. Direktøren slog til, og Restauratøren leverede ham saa to malede Stykker Lærred, der forestillede Bogreoler med Bøger paa. »Brug dem, min gode Ven, paa Deres Teater, der har De ypperlig Anvendelse for dem,« lo han, men til hans Ros skal det siges, at han gav stor Frokost for Pengene.