TivoliI50Aar

88

» T s h im d a , d a d a d a d a T s h im d a D a d a d a d a T s h im d a d a d a T s h im d a d a d a T s h im d a d a !« Og saaledes blev han ved, indtil han havde spillet den nu saa bekendte Melodi tilende. Da han var færdig, vendte han sig rolig om og sagde: »Ønsker Hr. Ballet­ mesteren mere, jeg er parat?« Men Bournonville stod som himmelfalden. — »Og det har det Menneske ikke kunnet finde paa, det er saa simpelt, og saa træffer det alligevel Sømmet paa Hovedet, — det er saaledes, som det skal være, det kan ikke være andet. De ejer Guddomsgnisten. Tak! Tusind Tak!« Lumbye svarede blot stille og beskeden: »Det glæder mig, at De kan benytte den, nu skal jeg skrive den ned, og om et Par Dage skal jeg sende Dem det Hele, om- hyggelig arrangeret.« Som sagt saa gjort. Efterverdenen véd, hvor megen Opmærksomhed denne karakteristiske Melodi altid vækker, men Datidens klassiske Musikere rynkede paa Næsen og sagde: »Talent har han, — men Musik, Musik har han ikke meget inde af.« Det var ejendommeligt, hvor forskellig Inspirationen kom over ham. Stundom kom han hjem fra et eller andet Gilde, og sad da et Øjeblik og blundede i sin Lænestol. Paa engang paatrængte der sig ham en ny Vals eller Gallop, der stod lyslevende for ham, han ilede hen til Klaveret, spillede den igennem, og naar Morgen­ solen brød frem, laa Partituret færdig paa hans Skrivebord. Ofte skete det, naar han sad sammen med Familjen ved Middagsbordet, saa hed det sig altid fra Konen eller