TivoliI50Aar

95

være et Trækplaster, der ikke var til at foragte, og selv­ følgelig engagerede de Ca r l til at afløse Georg i »Har­ moni en«. Han havde altid været den mest praktiske af alle gamle Lumbyes Børn. Kompositionstalent ejer han, det er lidt barokt, men han kan være ustyrlig morsom,, dog for ham galdt det om at sikkre sin Fremtid, og saa lod han sig engagere som Dirigent paa alle de fremragende

Variétéer, naturligvis efter- haanden; men desuden vir­ kede han i Kommuneskolerne som Sanglærer. Som han er elsket dér! Det bedste Bevis der- paa er, at den første Aften, da han optraadte som Diri­ gent paa Tivoli, var der smækfuldt ved Harmoni­ orkesteret. Buketterne blev i hundredevis kastet op til ham, han bukkede, og var

glad; men trykket op i en Krog stod to smaa Pigebørn med et Par Buketter, bundne af hele Klassen, de skulde overrækkes den elskede Lærer, og nu kunde de ikke komme til, der var alt for mange Folk, der stod i Vejen. Heldigvis fik en ældre, formaaende Mand Øje paa dem, han forhørte sig om Grunden til deresSorg, og trængte sig igennem Mængden hen til Dirigentpladsen. »Sé her, kære Lumbye, er et Par Beundrere, der gerne vilde overrække Dem et lille Bevis paa deres Tak­ nemmelighed,« sagde han.