HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Københavns Forstrandsret

91

uden nogen Forhindring af Ejeren«. Da Ny Østre Kalk­ fabrik med tilhørende Vænge solgtes i 1805, toges ordret det samme Forbehold. Før Vænget blev solgt, hedder det i Fæstebrevene: »Forbeholdes Staden Forstrandsrettighed for dette Vænge samt fri Ad- og Tilgang til Stranden uden mindste Forhindring af Vængets Fæster«. Den saakaldte Aadselplads uden for Østerport bortfæstedes 1790. Og- saa i dette Fæstebrev erklæres det: »Staden for­ beholdes fri Veje fra Landevejen til Stranden paa den vestre Side af dette Vænge, hvor Natmandens Vej er an­ lagt, samt en 12 Alen bred Vej imellem dette Vænge og Stranden, som ikke er beregnet i Vængets Maal«. Da Aadselpladsen i 1805 tilskødedes Interessenterne i den gamle Kalkfabrik, toges den sædvanlige Reservation: »Staden forbeholder sig Forstrandsrettighed«. Paa samme Maade siges det i Fæstebreve paa Rolighedsdal 1792 og 1803: »Strandrideren forbeholdes Vej langs Stranden«. Mellem Classens Have og Stranden gik en Vej eller Fodsti, som tilhørte Byen. I 1776 fik Konferensraad Classen Tilladelse til at indelukke denne, imod at der for­ beholdtes fri Gang der omkring for Strandrideren og andre. Da han senere fæstede et andet Stykke Jord her, fik han i 1780 Tilladelse til at flytte Laagen paa Fod­ stien, »naar alene de Vognmænd, som hente Sand ved Stranden, fremdeles som hidtil beholde uhindret Pas­ sage«. Ti Aar senere hedder det, at Staden ikke kunde tilstaa ham anden Rettighed »i Henseende til det, som uden for Vejen fra Søen indtages, end den, som ved Fæ­ stebrevet af 31. Maj 1780 er hjemlet«. Disse Eksempler vil være tilstrækkelige til at oplyse Forholdet. Stranden var paa den hele Strækning Kom­ munens Ejendom. Mellem de private Grunde og Søbred­ den løb en Vej, der et Par Gange angives at være 12 Alen bred. Et Stykke af denne Vej var med visse Forbehold overladt Konferensraad Classen. Hvad der laa uden for y *