HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Københavns Forstrandsret

94

Imellem hans Ejendom og Nabogrunden, Matr. Nr. 144, den saakaldte Jokumsdals Have, gik en af de Veje ned til Stranden, som Magistraten i sin Tid havde forbe­ holdt sig. Milne forespurgte nu, 0111 han ikke kunde faa denne Vej til Købs, da den dog aldrig blev benyttet. Men det lykkedes ikke. Stadens Kæmner, den dygtige og ener­ giske Grosserer Borgen, var en af de faa, som paa den Tid indsaa Nytten og Nødvendigheden af at vaage over Stadens Ret til de udenbys Jorder, og han havde ofte, skønt i Reglen forgæves, søgt at dæmme op for de p ri­ vate Grundejeres Overgreb. Bedre Held havde han nu, da han skrev til Magistraten angaaende den omhandlede Vej: »Vel har den ikke været synderlig brugt i en Række af Aar, og der har oftere været ytret Tendens hos Ejerne af Nr. 141 C til at lade Vejen afspærre og derpaa opføre Bygning; men jeg har stedse, naar det kom til min Kund­ skab, søgt at overholde Stadens tagne Reservation. Om end Rettigheden til Færdsel paa det omhandlede Jords­ mon for Tiden ikke er af synderlig Vigtighed, forekom­ mer det mig dog, at den ikke bør opgives«. Milne fik der­ efter Afslag paa sit Andragende. Udad mod Stranden tog Milne sig upaatalt de samme Friheder som andre Grundejere. Han foretog Opfyldnin­ ger temmelig langt ud i Vandet og anbragte Bolværk for den opfyldte Grund uden mindste Hensyn til den gamle Vej langs Stranden og Magistratens Forstrandsret. Og da Økonomiforvalter Christensen i 1867 havde afløst Kæmner Borgen som Bestyrer af Stadens udenbys Jo r­ der, genoptog han sit Forsøg paa ogsaa at komme i Be­ siddelse af den gamle Vejstrækning ned til Søen. Paa Milnes Vegne indgav Overretsprokurator Jacobsen i 1869 et nyt Andragende herom til Magistraten. Grundejernes Magtfølelse er øjensynlig vokset i Mellemtiden: Vejretten — skriver han — er uden mindste Betydning for Kommu­ nen, da der nu, efter Milnes Opfyldningsarbejder, ikke fin-