HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

97

Københavns Forstrandsret

141 C 2 & 142 Hoflithograf Ferslew dels ved Anbringelse af Stakitværk og dels ved Opfyldning i Stranden og ved Bolværk gjort al Passage tilvogns langs Stranden umulig«. Støttet til disse Udtalelser fra de to Embedsmænd kunde Magistraten altsaa rolig have givet Høker Milne et fornyet Afslag. Det gjorde den imidlertid ikke. Sagen begyndte jo nu at antage større Dimensioner. Det drejede sig ikke længer blot om Nedkørselen til Stranden, men om selve Strandretten; og vilde Magistraten hævde den, kom den i Konflikt ikke blot med Høker Milne, men med Oberstlieutenant Eckmann, Fabriken Liineborg, Hof­ lithograf Ferslew og formodentlig mange flere, som ikke var nævnte i Økonomiforvalterens Skrivelse. Magistraten har dog overvejet Muligheden af at kaste sig ud i denne Kamp, og den sendte derfor nu hele Sagen til sin juridiske Konsulent Overretsprokurator Winther. For ham tog Sagen sig helt anderledes ud. W inther begyndte med at fastslaa, at Stadskonduk­ tøren og Økonomiforvalteren lagde en ganske anden Me­ ning i det tagne Forbehold, end Skødet hjemlede. »Re t t i l a t k ø r e l a n g s m e d S ø e n har Kommunen ikke, men kun Ret til at tage Grus og Sand l a n g s m e d Søen og i det Øjemed køre o v e r G r u n d e n . K ø r s e l s ­ r e t t e n , der i ethvert Fald er meget forskellig fra en V e j r e t , vilde derfor aldrig kunne blive af Vigtighed for Kommunikationen, og det hele Spørgsmaal kan alt­ saa kun være, om den Ret, Kommunen har til at tage Grus og Sand ved Søen, naar disse Artikler findes, er af en saadan Interesse, at det er Umagen værd at holde den ilive. — Efter denne Opstilling af Spørgsmaalet er man ikke i Tvivl om, at W inther besvarer det med et Nej. Til Støtte for dette Nej har han meget at fremføre: Kommunen har kun Ret til at tage Sand og Grus t i l S t a d e n s Ve j e ; hvis man har Brug for disse Ma-