HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Københavns Forstrandsret

9 9

tilraade, at man frafaldt den. Jo større Værdi den enkelte E jen­ dom har, jo rigere er Kommunen, og skulde Servituten hindre E jeren i at faa Laan til yderligere Forbedringer, da medførte den Tab for Kommunen i Stedet for Fordel«. Nu stod altsaa to Anskuelser skarpt over for hinan­ den. Paa den ene Side Kommunens Embedsmænd, der vaager over det offentliges Interesser og har Fremsyn nok til at forudse, at det her drejer sig om en Ret, som en­ gang i Tiden vil kunne faa stor Betydning; Økonomifor­ valteren peger direkte paa nye Havneanlæg, Stadskon­ duktøren nævner »andre Maal, som ikke kunne forudses i dette Øjeblik.« Paa den anden Side staar Sagføreren, der ikke kan se andet i Kommunens Forstrandsret end en fuldstændig værdiløs gammel Servitut, der forringer de private Grundes Værdi og derigennem ogsaa skader det offentlige. Thi han anser høje Grundpriser for at være et Gode, som bør tilstræbes: »Jo større Værdi den enkelte Ejendom har, jo rigere er Kommunen«. Borgmester Gammeltoft, under hvis Afdeling Sagen hørte, var alvorlig optaget af de Spørgsmaal, som her dukkede op, og forsomte ingen Udveje for at komme til Bunds i dem. Foreløbig sendte han nu, i 1871, Winthers Skrivelse og Sagens øvrige Dokumenter paany til de to Embedsmænd, der allerede en Gang havde udtalt sig om Spørgsmaalet. Resultatet blev, at Stadskonduktør Krack rømmede alle sine Stillinger og foretog et fuldstændig Tilbagetog, og man kan kun give ham den Ros, at han ikke ved Omsvøb og Udflugter forsøgte at tilsløre sin Omvendelse: »Over- retsprokurator Winthers Skrivelse har i en meget væsent­ lig Grad forandret det Syn paa Sagen, som jeg hidtil har haft, men i hvert Fald forekommer det mig, at naar Kom­ munens Sagfører udtaler sig saa bestemt om den Fortolk­ ning, der maa gives de omhandlede Udtryk i Skødet, og med saa stor Sikkerhed forudsiger Domstolenes Forhold