HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Københavns Forstrandsret

103

Tonen i denne hans anden Erklæring ikke slet saa afvi­ sende som i den første. I Arkivarens Skrivelse forekom flere Gange Ordet »Forstrandsret«, som tidligere ikke var nævnt. Dette Ud­ tryk kom W inther ud over ved at erklære Forstrandsret for ensbetydende med Vragret: »Forstrandsret betyder som bekendt ikke Ejendomsret til Forstranden eller over­ hovedet nogensomhelst Ret til den, men kun Ret til det paa Forstranden inddrevne Vrag«. Den Omstændighed, at Ejendomsgrundenes Længde fra Strandvejen udad mod Søen var bestemt angivet i Maalebrevene, slap Winther let over. »Havde man kun overdraget Vedkommende det paa Maalebrevet afsatte Areal efter det opgivne Maal, havde man jo slet ikke behøvet at nævne Søen, som skulde blive Kø­ beren uvedkommende; beholdt Staden en Grund udenfor den solgte, behøvede man jo ikke at forbeholde sig Ret til sin egen Grund. Sagen er, at man overdrog Vedkommende en Grund med S ø e n s o m G r æ n s e ; og fordi der faktisk fra Søen til Vejen p a a d e n T i d fandtes de opgivne Maal, indførtes disse i Maalebrevet. Men naar man overdrager en Grund, der stø­ der til Havet, erholder Grundejeren selvfølgelig den Ret til at erhverve, hvad der ved T ilskylning, T ilslikning osv. for­ bindes med E jendomm en, og enhver E jendom , der ligger ved en Sø, vilde tabe sin Værdi, hvis en anden skulde kunne ude­ lukke den fra Søen, maaske bygge mellem E jendomm en og Søen. Vil man nægte Køberen denne naturlige Ret, maa man absolut betinge sig det; men en saadan Retingelse vilde gøre Salget umuligt i de fleste Tilfælde, og den findes i alt Fald ikke i det her omhandlede Skøde«. Saa let slap Overretsprokuratoren over Maalebreve- nes klare Længdemaal og over den Staden forbeholdte »Rettighed langs Søen«. Han gentager derpaa atter sit Raad til Magistraten om ikke at foretage sig noget: »Jeg skulde meget gerne opsætte Koncept til Deklarationer; men disse maa paa Grund af de forskellige Udtryk være for­ skellige for hver enkelt Ejendom , og jeg kan bestemt forud­ sige, at det vil være otiøst. Ejerne ville naturligvis svare, at