HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

104

Københavns Forstrandsret

enten paahviler Forpligtelsen [dem ], eller ogsaa paahviler den [dem] ikke, og man vil derfor næppe opnaa en eneste Under­ skrift, saa at Forsøget, hvorved man har erkendt sin Rets Usikkerhed, snarere v il skade end gavne. Saaledes som Sagen staar, er der ikke andet at gøre end at rette en bestem t Fordring til Vedkommende, og, naar denne ikke opfyldes, da at anlægge Sag, men Resultatet vil næppe blive heldigt. Magistraten betænkte sig — den var jo lammet ved W inthers Advokatur for Modparten og ved Stadskonduk­ tør Kracks Frafald. Borgmester Gammeltoft døde i 1873. Sagen havde antaget større Dimensioner, end det fra først af var tænkt, og Høker Milne og hans Kørevej var efter- haanden bleven glemt. Milne fik aldrig noget Svar paa sit Andragende og mindede heller aldrig senere 0111 Sagen. Han beholdt, ligesom sine Naboer, det Areal, han havde inddæmmet, og Kørevejen lod han ligge uden at røre ved den — den ligger der endnu og danner Indkørslen til E jen­ dommen Nr. 24 paa Strandvejen. Naar Milne forholdt sig saa stille, laa det maaske i, at han og hans Sagfører var kommen i Tanker om, at det ogsaa for Grundejerne var en stor og farlig Sag, han her havde rørt ved. Bedst for ham og de andre Strandvejsejere, om alt kunde blive ved at gaa i Stilhed, som det hidtil var gaaet. Endnu en halv Snes Aar blev alt ved det gamle. Saa nærmede sig det Tidspunkt, som Økonomiforvalter Chri­ stensen havde forudset, da nye Havneanlæg og andre kommunale Foranstaltninger vilde give Spørgsmaalet om Strandretten fornyet Betydning. Frihavnen og Kalkbræn­ derihavnen skulde anlægges, og længere ude i Fremtiden laa de Opfyldninger i Svanemøllebugten, som nu er til­ endebragte. Magistraten vidste endnu ikke, om den havde Ret til Stranden langs Øresund eller ej. Men da blev Knuden b rat hugget over, idet Grundejerne stødte sam­ men med mere haardhændede Autoriteter end Køben­ havns Magistrat. Længere Syd paa, ved nuværende Strandboulevard,