HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

105

Københavns Forstrandsret

havde en Grundejer, Prokurator K. E. Jørgensen, foreta­ get de sædvanlige Opfyldninger og Inddæmninger i Søen ud for sin Ejendom ved Enden af Rosenvængets Hoved­ vej. Havnevæsenet og Indenrigsministeriet befalede ham at fjerne dem, og da han nægtede dette, blev der straks anlagt Sag. P rokurator Jørgensen tabte fuldstændig. Ved Højesteretsdom af 15. Juni 1881 tilpligtedes han under en daglig Bøde til dels at bortskaffe den af ham foretagne Opfyldning med Bolværk ud for Ejendommen, dels at sløjfe nogle af ham opkastede Jorddæmninger og tilkaste eller udjævne en af ham mellem disse uddybet Rende. Denne Dom tydede saaledes ikke paa, at Overretsproku- rator W inther havde Ret i den Paastand, hvormed han i 1871 skræmmede Magistraten: at et Søgsmaal om disse Ting kunde han ikke love nogen god Modtagelse hos Domstolene. Dommen virkede paa alle Grundejerne lige op til By­ jordens Grænse. De ønskede ikke at dele Prokurator Jø r­ gensens Skæbne; og Magistraten paa sin Side gik som sædvanlig lemfældigt frem. Den forhandlede med dem, og i Løbet af Firserne blev der da udstedt en Række De­ klarationer, hvis Hovedindhold var, at Strandvejsejerne fik Lov at beholde de Arealer, de allerede havde inddæm­ met, samt Ret til endnu lidt yderligere Opfyldning i Søen, men for øvrigt opgav ethvert Krav paa Strandret, saa det offentlige fik fri Disposition over det tilgrænsende Vand­ areal og Ret til selv at foretage de fremtidige Opfyldnin­ ger i Stranden ud for de private Ejendomme. Ved disse Overenskomster blev de nye store Opfyldningsarbejder i Svanemøllebugten muliggjorte. Men selve det principielle Spørgsmaal om Forstrandsretten blev altsaa ikke løst, idet Ordningen kun blev truffet ved Indrømmelser fra begge Sider1). *) De fleste af Akterne vedr. hele dette Spørgsmaal findes i Raadstuearkivet. Mag. 2. Afd. 1869 Nr. 764. 8

Made with