HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

108

Bellmanske Sange i København

og andet ukendt Træk, mener jeg, at det fortjener at fremdrages, baade fordi det paa ret ejendommelig Maade genspejler det smaaborgerlige Milieu, i hvilket Bellmans Sange dyrkedes, og fordi det viser, at man i alle Tilfælde saa tidligt som i 1770 kendte » G u b b e n N o a c k«, der i sit Hjemland vistnok først kendes fra Skillingstryk Aar 17661). I Rubriken »Snakke-Collegiet« i » F r u e n t i m ­ me r - o g M a n d f o 1k e-T i d e n d e« 1770 siger nem ­ lig Fætteren — en af de staaende Figurer i Bladets Spalter: »Det er en sød Vise den om G u b b e n N o a c h . Jeg har været saa lykkelig at faae den afskreven; og den er accurat efter den, som er tryk t paa Svensk i Aar«. Den muntre Jomfru bemærker hertil, at det staar der jo paa alle Viser, saa de — for den Sags Skyld — godt kan blive 100 Aar gamle og dog være tryk t i Aar. Men — »lad os høre den om Gubben Noach engang. Jeg har hørt et Par Vers af den. Det er jo ellers en Drikke-Vise?« Fætteren: »Ja det er, min artige Jomfru! Der kan aldrig være deyligere Drikke-Vise til. Vil nu Jomfruen give Agt! saa skal hun høre: hvilken from Kone Frue Noach har været«. Han foredrager derefter samtlige 8 Vers af Visen om Gubben Noack paa Svensk, fremført i en forpjusket og sine Steder urigtig Form, men dog saaledes at der ingen Tvivl kan være om, at den er identisk med Fredmans Sang Nr. 35. En Sømand, som er til Stede i »Snakke- Collegiet« og har overværet Fætterens Sang, bemærker da ogsaa, da Visen er slut: »Jeg har været meget begierlig efter denne Vise, og

x) Richard Steffen: Anteckningar til Bellmansdiktens historia, »Samlaren«, 1895, S. 169.