HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

115

Bellmanske Sange i København

Drikkevisernes Blomstringstid, som herhjemme netop be­ gynder i 1780erne: — »De faa Mesterstykker i Drikke­ visefaget, vi fra Wibe, Trøielerne, Fasting og Storm havde, vare netop nok til at give os Blod paa Tand og Af­ smag for »kiæreste Brødre, Søstre og Venner« og »die Jo ­ den wollten lustig seyn« og andre saadanne Kippe- og Vagt-Viser, hvormed man hidindtil havde taget til­ takke«1). Saaledes lød altsaa Dommen paa Bjerget, og i Drik­ kevisernes Vrimmel og Romantikens Vaarbrud, som fulgte umiddelbart efter, gik Bellmans Sange til Bunds med de »Kippe- og Vagt-Viser«, med hvilke de sloges i Hartkorn. Først lidt ind i det 19. Aarhundrede begyndte In ter­ essen for hans ejendommelige Personlighed at vaagne for Alvor i vore hjemlige literære Kredse, — og med J. L. Heiberg, Hertz og Hostrup holdt hans Digtning endelig med fuld Honnør sit Indtog i Danmark2). Som en ny- funden Skat løftede man begejstret dens Guld i Lyset, saa det ret kunde straale, og ingen ofrede det en Tanke, at Bellman forlængst — allerede i 1770erne og 80erne — havde banket paa Døren, hans Genius havde spredt Lys og Glæde i Krogene af København, men Salonerne havde lukket sig for den fremmede, navnløse Gæst, som blev indført ad Bagtrappen. *) K. L. Rahbek: Erindringer af mit Liv, I, 1824, S. 386. Jfr. Warburg, S. 24 f. — Om hvorledes man i Sverige bedømte Bellman i hans Levetid, se Lauritz W eibull: Bellman såsom skald bedomd af sin samtid, »Samlaren«, 1895, S. 79—130. 2) Se foruden Warburgs ofte cit. Afhandling O. Schoning: Bell­ mans Digtning og dens Indflydelse i Danmark, Kbh. 1904, S. 37 ff. (Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning, Nr. 63).