HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

DATA AF REGENTSENS BYGNINGS­ HISTORIE. Af FR. SCHIØTT. D en første Gang, at de Grunde, hvorpaa Regentsen se­ nere er opført, og de Bygninger, der have ligget der, ere omtalte, er i Herman von Zesterfleths Rejser (1600), hvori Kansler Kristian Friis’ Palais nævnes som næsten kongeligt, men ikke beliggende bekvemt. Det laa i Store Kannikestræde og omfattede omtrent 11,000 Kv. Alen el­ ler hele Grunden fra Borchs Kollegium til Kjøbmagergade. Den egentlige Hovedbygning synes senere at have ligget lige op til nysnævnte Kollegium, men indtil 1567 gik lige op til dette et Stræde mellem Skidenstræde og Kannike­ stræde, 8 Alen bredt, hvilket Kansleren Johan Friis til Hesselager dette Aar kjøbte af Byen og lagde sammen med sin egen Grund. Johan Friis havde dog oprindelig ikke den hele Grund, saadan som hans Brodersøn Kri­ stian Friis, men det er enten ham eller sidstnævnte, der har sammenkjøbt alle Grundene lige til Kjøbmagergade. 1618 solgtes hele Ejendommen til Kommunitetet, og Regentsen blev anlagt paa den østlige Del, hvorefter det øvrige længe dannede en anseelig Gaard med stor Have ud til Skidenstrædet. I de opgivne Maal paa Grundene er der en Del Forvirring, og det er vanskeligt at oplyse det hele Forhold nøjagtigt. Den Tid, Johan Friis boede her, er Gaardens Glansperiode, der saa smukt er skildret i et af vor historiske Litteraturs klassiske Værker (Wegener: Om Anders Sørensen Vedel).

Made with