HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Data af Regentsens Bygningshistorie

118

Plads af Regentsgaarden for 2000 Rdr., hvilke Kapitaler skulde udsættes og ikke nogen Tid uden kongelig expresse Befaling forbruges. Renten af den første skulde gaa til Forbedring af Professorernes Løn, Renten af den anden anvendes til Regentsens Reparation. 4. Maj 1661 reskriberedes til Rector og Professores Academiæ, at Christian Friis’s forrige Gaard og en Plads af Regentsen maatte overlades til Hr. Christian Greve Rantzau, da Hannibal Sehested ikke vilde samme sig til­ forhandle. Ved Ildebranden 1728 led Kirkelængen ikke synder­ lig Skade, hvorimod de øvrige Fløje blev meget beska­ digede og ødelagte. Efter faa Aars Forløb blev Regent­ sens Bygninger igjen opbygte og forøgede. Ud til Kjøb- magergade anbragtes Kong Frederik den Fjerdes Navn i dobbelte Chifre med Kroner over, altsammen forgyldt. Hovedlængen, der vender ud mod Kannikestræde, hvor ogsaa Porten og Indkjørselen er, havde elleve Fag ud mod denne Gade. 1744 bliver disse Fag ganske af ny op­ bygte, saaledes at den derefter bestod af tre Etager med Kælder under samt en Kvist. I denne nye Bygning, der var 42 Alen lang til Gaden, 18 Alen høj til Taget og 26 Alen høj til Tagryggen, havde Provsten paa Regentsen, der altid tillige var Præpositus Communitatis Regiæ, vel indrettede Værelser i de sex Fag over Porten i begge E ta­ ger, Køkken i første Etage samt Indgangsdør fra Gaden op til sine Værelser. I de øvrige 5 Fag paa den vestlige Side var der indrettet Kamre til Regentsianerne, hvorhos Regentsens Underbetjent, tidligere kaldet Portner, ogsaa havde sine Værelser. Regentsianerne, der altid to og to vare Contubernaler, havde tvende maadelige Kamre tilfælles med hinanden. Det inderste Kammer var forsynet med et Sengested, en Jernvindovn, et Bord og to Stole. 1750 blev Kirkelængen nedrevet paa Grund af Brøst-